Sådan ser jeg ud når jeg indtaler radiospots

Date der gik galt: Noah fra Beverly Hills 90210

Annonce for #viafree
Jep! Den god nok. Jeg datede Noah fra Beverly Hills 90210. Behøver serien en præsentation, egentlig? Jeg tror det ikke, for de fleste af os på min alder (43) så alle afsnit dengang serien først rullede over skærmen. Dengang hvor man bare ville ønske man var en fra Dollars eller Melrose Place.

TIP: Du kan gense serierne på Viafree nu – gratis. Klik her

Okay, hvor kom vi til? Jo, jeg har datet Noah som i Beverly Hills 90210 var kæreste med Donna (Tori Spelling). Han var jo en snack, kan I huske det??
Donna og ham havde masser af problemer i serien. Ja, Donna blev anholdt på grund af Noah i et afsnit og de var ofte oppe og skændes. Om ting vi andre kan sætte os ind i, men bare på en lidt mere a- list skala.

img_8264Jeg binger serier fra Kuala Lumpur hvor vi lige er landet – vi er ramt af jetlag og tager lige en eftermiddag i sengen på Hotel Element KL

Jeg var på en længere ferie i Los Angeles engang for 20 år siden. Man fatter jo ikke, at tiden bare går så hurtigt, især fordi jeg ikke føler mig så meget ældre. Jeg boede tilfældigvis ikke langt fra Melrose Ave og Beverly Hills så på den måde, faldt jeg ret godt ind i temaet 90210, og det hjalp i den grad på det, da jeg begyndte at kysse på Noah!

Jeg mødte Vincent som er hans borgerlige navn, til en Playboy fest. Ret skal være ret, jeg kan lige så godt være ærlig. Jeg var starstruck . De fleste beder om selfies som dengang foregik med at vende sit digital kamera om og håbe på det bedste. Men ikke mig- nej, nej. Jeg ville kysses!
Helt normalt adfærd, Kira. Flot. 😳

Det ville han da gerne og før jeg så mig om havde jeg på ekstra Hollywood maner hans telefon nummer. Meeeen allerede der, burde alle mine alarmklokker ha´ringet. Easy come – easy go.

Efter det, begyndte vi at tale sammen over en uges tid i telefonen. Ja, det gjorde man dengang.
Vi sås nogle gange efter det og en dag endte jeg med at overnatte hvilket skete et par gange.  her skal jeg lige være ærlig igen. Vi havde ikke sex. Hvis nogen skulle få den tanke.
Jeg husker helt ærligt ikke så meget fra vores korte tid i selskab med hinanden, andet end at hans fokus var på hans karriere. Der var ingen tvivl om, at piger kom i anden række. En af dagene før, han havde en casting sås vi, og det var ligesom alt hvad der fyldte hans hoved. Forståeligt nok, han var jo trods alt en skuespiller der skulle overleve i en branche hvor det i øvrigt kan være svært efter man har været fast element i så populær en serie, altså han vil jo for altid i manges erindring være Noah. Han var mægtig sød, bare distræt, så jeg mærkede ret hurtigt at dette ikke førte til noget særligt – jeg kan heller ikke med sikkerhed sige, om der var kemi fra min side, fordi i virkeligheden startede det sådan set med, at jeg var starstruck. Det fine ved det hele var, han ikke anede noget som helst hvem jeg var. Jeg var ikke Kira fra Tæskeholdet eller Stripperkongens Piger. Skønt!

En dag ringede han og spurgte om jeg ikke kom over. Han boede tæt på en cafe jeg ofte kom, så vi aftalte at mødes der. Da vi kom hjem til ham, kunne jeg godt fornemme der var et eller andet under opsejling. Han virkede ikke synderlig interesseret i at hænge ud. Den bedste måde at forvirre en pige på. Eller enhver, i virkeligheden.
Pludselig spurgte han om jeg ikke ville passe hans hund fordi han skulle noget. What?
Her troede jeg, vi skulle have det hyggeligt og før jeg så mig om, var jeg degraderet fra daten til hundepasseren. Og det var jeg, fordi jeg var så dum at sige ja.
Han havde travlt med alt muligt lige den dag og havde slet ikke tid eller plads til at se mig, så han ville ringe senere så kunne jeg hente hans hund så den kunne blive passet.  Jeg satte høfligt dagen af til det, fordi sådan er jeg jo. En aftale er en aftale også selvom det indebar grov udnyttelse.
Det var sådan set det sidste jeg så til ham – og hans hund. Han ringede aldrig.
Talte aldrig med ham efter det. Det var en meget kort og ikke så hed affære, hvis man kan kalde det det.

Jeg kan så afsløre at den slags er helt normalt i LA. Folk opfører sig generelt en tand mærkeligere end så mange andre steder.
Jeg ved ikke om du havde håbet på, at læse at jeg næsten stod med kirkeklokkerne i hånden, sådan skulle det ikke gå, langt fra, men det er sjovt at tænke tilbage på. At skabe sjove, gode minder er uundværligt. Det gør man ofte ved at være en smule spontan og det stopper jeg aldrig med at være.
Elsker du også serie-søndage?

Du kan gense både Melrose Place, Beverly Hills 90210 og Dollars på Viafree. Blot brug søgefeltet til at finde frem til din yndlingsserie.
Det er ganske gratis og der er godt nok noget at gå i gang med, hvis man er til serie-maraton!
Det, jeg elsker ved sådanne serier, er at man føler man kender personerne. Man føler virkelig med castet! Det er årelange venskaber, i virkeligheden. Dengang hvor de kom ud, var det flow-tv. Der var altså ikke noget med lige at gå ind og se når man ville, med mindre man optog afsnittene på VHS. Mange af os, optog dem, for at se dem igen og igen. Men hvis man missede et afsnit var det bare ærgeligt. Nu er du så heldig at du som jeg, kan tune ind lige meget hvor du er.

 

🌿 Instagram 

🌿 Sport Vægttab & Fitnessrejser 

🌿 Min bog Vegansk Vægttab

1 kommentar

  • AK

    Ååhhh sød historie, og sikke en scoring, bare 5 minutter med ham var jo enhvers drøm, især med det klip til sidst.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan ser jeg ud når jeg indtaler radiospots