Burger uden kød - hos McD

Jeg skændes aldrig med min kæreste – nok mere med mig selv :)

screenshot-2017-11-15-18-18-42

sponsoreret-indlaeg

Og nu sidder du sikkert og nikker: Det gør jeg heller ikke.
Nå, nå! Det er nyt for mig, haha!

Sagen er den, at jeg ikke engang bliver rigtig muggen. Jeg når det ikke. Jeg har gennemskuet det, han tager det simpelthen ikke alvorligt hvis jeg begynder og bræge og skabe mig over et eller andet, som måske i min verden er stort, men som i hans verden kan løses ret enkelt ved eksempelvis at jeg lige er lidt rationel. Det er som at stå og skælde ud på sig selv når det er, fordi der er ingen reaktion andet end at blive mødt med en der slår over i sarkasme – det synes jeg er sjovt, og så har jeg lidt glemt det hele igen. Selvfølgelig, hvis det er alvorligt-alvorligt, lytter han og så er det noget andet.
Jeg skal aldrig falde ned igen, for jeg når aldrig “derop”. Jer, der følger min instagram stories, har nok set en smule til vores aparte måde at være på overfor hinanden, men vi ser virkelig det sjove i rigtig mange ting – og hinanden.
Uden undtagelse, er de kærester jeg har haft, været virkelig sjove at være sammen med. Det er nok fællesnævneren: Humor. Jeg ville dø langsomt, hvis der er en så meget i mit liv og vi så ikke kan grine over de samme ting.

Læs også: Kom i form i Kroatien – sammen med mig 

Jeg tror at Thomas er blevet alvorlig sur på mig et par gange. Det kan være når jeg ligger billeder på Facebook med ham, der går tur med min shetlænder. Uden han selv har godkendt handlingen. Det står ikke så godt til hans politi-image, om man vil, og den mobning der finder sted, når hans venner ser ham trampe derud af med en pjusket bunke hår, 70 cm høj, orker han ikke altid at stå på mål til. Det udløser en lavine af kommentarer på Facebook og beskeder i indbakken, som mest går på manipulerede hestebilleder som nu har flyttet Thomas oven på hesten. Som om jeg lader mig påvirke af det. Næh, makker han ikke ret, gør jeg følgende: Truer med hestebilleder, kattebilleder og hundebilleder hvorpå han figurerer. Jeg kan anbefale metoden, hvis man gerne vil have sin vilje. Det bør ikke misbruges, men det kan virke efter hensigten!
Jeg er blevet ret sur på ham engang eller to, og det har udløst lidt bøvl, men ikke noget, der ikke blev fikset og alle (to) følte sig hørt og respekteret. Den ene gang, var på en flyver.
Det foregik nogenlunde sådan her, på vores vej hjem fra Mallorca:
Jeg havde brugt tiiiiimevis på at få nogle film ned på computeren så jeg rigtig kunne hygge mig på vej hjem til KBH, for at opdage at det ikke virkede, da vi så sad ombord. Jeg blev så barnlig-arrig, at det gik ud over ham, alt imens han rigtig sad med sin velfungerende Netflix.
Jeg brokkede mig lidt — meget — og til sidst væsede jeg af ham, at jeg synes ærlig talt han skulle flytte sig lidt, som i helt væk til et andet sæde. Jeg følte han fyldte for meget med sine arme. Gå VÆK!
Der var han målløs, og IKKE så tilfreds med mig :D. Han flyttede sig, og så kunne jeg så ellers surmule, hvilket slet ikke hjalp noget. Nu skulle jeg både over den hurdle OG finde en måde at blive gode venner med ham igen. Besværligt!
Jeg fik naturligvis sweet talket mig tilbage, men det tog noget tid og mange undskyldninger senere. Det var først da jeg igen blev sur over, at han ikke tog pænere imod min undskyldning, at han gav sig, haha.

Læs også: Her kan du forudbestille min bog 

Vi har lært hinandens humor at kende fordi vi startede som venner, så ikke alene bor jeg sammen med en rigtig, rigtig god ven, jeg har også en der passer på mig, og som jeg kan bygge en fremtid med. Det der med, at man ikke kan være kæreste med sine venner, det er noget fis. Det er nemlig rigtig smart! Vi ved sgu hvor vi har hinanden og vi kendte hinanden godt, inden vi sådan valgte at finde sammen. På den måde, har vi set mange sider af hinanden hvor det ikke har handlet om at vise den bedste side af sig selv hele tiden, for at være bange for, at den anden ville miste interessen, i ved, “dating-legen”. Den er så træls, savner det ikke.

Han kender mig ganske, ganske godt, og jeg tror  ikke, jeg kan gøre noget, der sådan rigtig slår ham ud. Jeg har låst ham ude, overladt ham med en tyndskidende grand danois mens jeg var ude og rejse (ok, der var lidt panik), jeg har nærmest glemt at komme hjem, fordi jeg havde det så dejligt i sommerhuset at jeg blev væk en uge, uden sådan rigtig at give meget tegn fra mig, jeg har sikkert gjort mange flere ting, hvor andre var blevet meget mere trætte i låget end ham. Så har jeg lykkedes med at glemme at betale regninger så YouSee lukkede for nettet og hans fodbold i 14 dage. Der var jeg godt nok upopulær.

Problemer med dine regninger? Så tjek lånemulighederne hos Fair-laan.dk

Ud over det, jeg arbejder konstant og han tilpasser sig faktisk ret godt. Hans arbejdstider er også ret fucked up, sådan noget natteroderi og den slags, men det fungerer for os. Vi slider ikke hinanden op, for vi sidder vitterligt ikke skødet af hinanden, men omvendt, er vi er rigtig gode til at være sammen når vi så har kvalitetstid. Nu på fredag skal vi eksempelvis sammen på landkøkken. Igen noget der står i skarp kontrast til det image han havde FØR han mødte nutidens Pippi Langstrømpe.

screenshot-2017-11-15-18-17-58

Det klør i mine fingre for at lægge hunde, heste, kattebilleder op, men jeg skåner ham i dagens anledning. 😁 I stedet, her er et billede af mest en vegansk burger fra Tel Aviv.

 

 

1 kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Burger uden kød - hos McD