En lille hilsen fra Mia og mig: For lavt stofskifte part II

Jamen dog! Der var mange der havde en mening om vores indlæg, sågar beskyldte mig for at blive betalt for at skrive om CET (Center for Ernæring og Terapi).
Sandheden er, gu var jeg ej betalt, det skal man altså skrive hvis man er.
Jeg har endda også betalt fuld pris for mine behandlinger.
Mia er yderst kompetent i ernæring og terapi, allergener, ubalance, etc. i kroppen, som oftest kan føres tilbage på kost og ernæring. Det kan være alt fra hudproblemer, irritation i mave, træthed, ømhed. Der er mange komponenter der spiller ind, hvis kroppen af en eller anden grund, ikke arter sig. Det kan altid være en god ide, at se hvordan man kan hjælpe den på vej, ved at se nærmere på det man spiser – eller ikke spiser.

Nu vil jeg faktisk lige lade Mia komme til. Dels har Mia udgivet en bog om autoimmune sygdomme, dels har hun den evne, at hun møder folk hvor de er, og ser på, hvordan man kan ændre ens liv ud fra andre paramentre end kun medicin.

Det er super, hvis det er indlysende at stress kan give lavt stofskifte. Det har ikke været ikke min oplevelse, at folk er klar over den sammenhæng, så det er bare godt, hvis mange er det. De fleste ser det som en sygdom.

Det er bestemt heller ikke min holdning, at det er nemt “bare” at spise stofskiftet på plads. Men der biokemi med i spillet: Betingelser, som skal være opfyldt for at både kroppens egne hormoner og medicinen kan komme til at virke. Og det er en ekstra viden, som også kan hjælpe bl.a. dem, som ikke har fuld effekt af medicinen.

Jeg har jo i årevis hørt på det der med at man jo selvfølgelig ikke kan behandle noget så alvorlige som autoimmune lidelser. Og nu får du nogle tanker, så må du selv overveje, om nogen af dem kan bruges. Vi taler meget om det med skyldsspørgsmålet hos os, og jeg har læge haft lyst til at skrive noget mere om det.

Det springende punkt er: Er det din egen skyld, at du er syg, hvis du faktisk kan gøre noget for at forbedre din tilstand?

Og skal vi omvendt LADE VÆRE med at sige til folk, at kostændringer kan hjælpe, bare for at undgå at de får skyldfølelse? Så bliver det jo pludselig MIN skyld, hvis de fortsætter med at være syge ?!

Det er faktisk det, man har valgt i store dele af sundhedsvæsnet. Derfor hører folk det mest fra den alternative side, og reaktionen bliver jo netop: det kan ikke være rigtigt, for så ville lægerne også have sagt det.

Nej, de er bl.a. bange for den reaktion der med, at “så er det IGEN bare min egen skyld”….

Det handler jo ikke om at det er nogens SKYLD – det handler om muligheder for at få det godt!

Skal vi lade være med at fortælle, at der er masser af forskning, der kæder tarmflora, fødevarereaktioner og metalbelastninger sammen med udviklingen af autoimmune reaktioner?

Der er masser af referencer i min bog, Andre boller på suppen, (læs om den her) som er gratis til låns på biblioteket. Der gennemgås trin for trin den viden, der er om årsagerne til autoimmunitet.

Skrevet i forlængelse af dette indlæg.