Halloween på Havneholmen

Fordele og ulemper ved diæt

img_5932-copy

Det er fire år siden, at jeg kørte en skrap skrap plan. Det var til TLC programmet På egen krop: Kira Eggers som Bodybuilder. Nu er jeg så i gang igen, men dog kun i en uge – 10 dage.  Jeg er ikke god til at tabe fem kilo langsomt, det skal være intenst. Jeg har altid sagt, at jeg ikke skulle længere væk end fire fem kilo fra den vægt jeg gerne vil være på, så derfor følte jeg tiden var til at få gjort noget ved det. Jeg vil fra 61 til 57.  Gerne inden jeg skal til Marokko og inden jeg skal tage billeder med en dygtig modefotograf her lige om lidt. Lidt ambitiøs er jeg vel :D Jeg har ikke vejet mig i morges, men i går havde jeg tabt 1.4 kg på et par dage.

Jeg spiser KUN plantebaseret kost. Jeg træner to gange om dagen. Både cardio og styrke. Dog kun cardio en time om morgenen og en halv om aftenen plus styrke.

Her er lidt at tænke over, før man går i gang med at prøve at tabe sig effektivt og på sund vis på kort tid. {Jeg har også en klumme om det i Ekstra Bladet på lørdag – min ugentlige klumme}.

Fordele:
Man sparer penge. Socialt er jeg sat tilbage. Jeg tager min egen mad med og jeg spiser ikke ude. Jeg drikker ikke alkohol og jeg spiser ikke sukker.
Man bliver ikke tyk
Man motionerer, hvilket kroppen jo altid har godt af
Man får en pænere hud
Man får ordnet flere ting derhjemme, netop fordi det sociale er sat lidt ud af spillet
{for os der er sociale}
Man kan passe sit tøj {igen}
Man ser resultater næsten dagligt
Man bliver {endnu} gladere for sit spejlbillede
Man begynder at sætte pris på små ting så som krydderier eller proteinshake
{Personligt er højdepunktet min sojashake med vand og banan samt vanilie/karamel essens dagens højdepunkt – I ved, de små ting}
Man spiser langsommere, for så godt smager det samme mad dag ud og dag ind heller ikke!
Du inspirerer andre – til videoaften igår var der intet slik eller usundt mad, vildt nok, når vi som regel har en pose et eller andet og spiser lidt mere løssluppent
Man bliver rettet ind og får kontakt med sin fornuft og diciplin igen – man mærker hvad der skal til
Man oplever motivation ved at se de gode resultater
Man kan tigge om hjælp og være superynkelig med rigtig god grund

Ulemper
Man ser pizzabakker overalt
Man kan få lidt hovedpine
Man skal passe på med at blive besat
Man skal huske sine tabletter  – hver dag  – vitaminer og mineraler
For nogen, cravings, men jeg har ikke sukkerafhængighed, så jeg er ikke lige ved at flå ting ned af hylderne – endnu – det skal nok komme når jeg begynder at blive træt af legen :D
Man får træthedsdyk, men ved man nok skal komme op igen
Man KAN blive kortluntet – lad det for Guds skyld ikke gå ud over andre end dig selv, og det er selvfølgelig ikke muligt!
Man skal sige nej til ting – men det er ok, det er jo ikke for evigt
Man skal planlægge ud fra sin træning og kost og ikke omvendt
{ud over mit arbejde som er lige så vigtigt som diæt}
Man sætter pris på små ting, nærmest manisk. Jeg købte 8 krydderier i går. WHY!! Fordi  jeg ikke kan få det jeg ellers gerne vil have, som er ting jeg alligevel ikke spiser – sådan er hjernen så underligt
Man synes cardio er ved at blive en anelse kedeligt – men der er jo ingen vej udenom – når man er mig, og går efter resultaterne
Man skal vænne sig til at omprioritere – rod må vente, træning først og så mealprep
Man skal vænne sig til, at være en smule mere nazi med sin kalender når der skal presses ekstra mealprep ind og ekstra træning
Man er sulten tit og det er ret irriterende – jeg HADER at være sulten!
Man kan få meget energi – det har jeg i øjeblikket, så jeg har svært ved at sove
Man kan også blive meget træt over længere tid, ikke bare dyk, det er lige så irriterende
Man er lidt til besvær – men så er det heller ikke værre. Alle overlever, også dem omkring dig
Man skal vaske meget tøj
Man skal se på andre spise det du gerne selv vil have
Man bliver distræt og lidt glemsom – jeg har en assistent ansat jeg takker GUDERNE for hende for hvor er det dejligt at kunne tørre alt muligt af den vej – så har du nogle børn eller en partner der lige er til at lokke, sæt igang!
Man bliver ekstra følsom især også når resultaterne ikke er som man vil have

TIPS TIL DIÆT:
Hav altid dine høretelefoner og dennes oplader i tasken
Hav altid en træningstaske klar med dit håndklæde, vandflaske, høretelefoner, oplader til denne og til din telefon som bør være opladt inden du tager hjemmefra
Jeg har også målebånd, proteinpulver, shaker og træningsprogram etc. i  min taske
Det er vigtigt at være striks med planlægning så sørg for, at alt er forberedt i god tid
Sæt et par timer af til maden og køb plastikcontainere til at fordele den i
Lav mad til flere dage ad gangen, det kan godt lade sig gøre og det er rigtig rart når man er træt og sulten
Jeg har mine bananer i bilen, så kan jeg spise en banan og drikke en shake efter træning hvis ikke jeg skal lige hjem
Køb essenser til at tilføre maden smag
Det samme med krydderier
Accepter, at der er ting du ikke skal til {åbning af ny cocktailbar, random aften med veninder, etc} Ting du godt kan undvære og hvor du kan undværes er ok at skære ned på i denne periode
Del det med venner og familie – du vil møde bedre forståelse under pressede situationer
Forvent at andre respekterer dine valg – det er DIT LIV! Også selvom du har en familie
Hvis du ikke har det godt – smitter det af på andre og hvis det betyder du gerne vil tabe 5-10 kg eller lign og går “all in” så synes jeg du skal gøre det så godt du kan, du skal ikke lade andre ødelægge det – det kan godt lade sig gøre. Jeg ser mødre med tre børn der får det til at ske
Forventningsafstem med dig selv og dine nærmeste
Book en kostvejleder og træner hvis du føler det er svært at gøre alene
Lav træningsaftaler
Men træn også seriøst selvom du har en med, at have en træningsmakker der ikke er samme sted som dig mentalt, sætter dig tilbage – her skal også forventningsafstemme
Lav formbilleder hver uge for at tjekke dit resultat. Her kan du se mine de første jeg tog før jeg startede sidste uge: {jeg er eksempelvis stærkt utilfreds med min maves udvikling de seneste par uger – det skal bare stoppe og det gør det lige nu!}
formbillede-3-nov-2016-_-3 form-billede-3-nov-2016-_-4 formbillede-3-nov-2016-2 formbillede-3-nov-2016-_-1
Jeg skal til Marokko, jeg fylder 42 om lidt og jeg skal lave billeder med en dygtig modefotograf, så det er argumenter nok for mig, til at ramme kampformen :D

imageimage

image

1 kommentar

  • Sanne

    Du er jo gude smuk og har en super flot krop, men kan sagtens forstå at ville nå i mål til hvor det føles rigtig bekvemt og behageligt og det føles rart at være i sin egen krop! U GO GIRL!!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halloween på Havneholmen