Hvad din intuition vil have du skal vide

Det hænder altså at jeg får nogle klare syn i hovedet og nogle fornemmelser der ikke kan forklares, men noget er off. Mest i forbindelse med andre mennesker – på godt og ondt naturligvis.

Jeg bliver selv lidt forskrækket når det sker, fordi det kommer uventet og på en eller anden måde føler jeg mig forpligtet til at finde ud af, om der er hold i mine fornemmelser. Her er jeg en smule stædig. Spørg mine venner, haha :) Jeg driver folk til vanvid nogle gange, men jeg håber da de er mindst lige så imponerede som jeg selv er.

Når det så viser sig at være rigtigt,  bliver jeg faktisk glad for, at jeg har så veludviklet en intuition og at den kan bruges til at tage beslutninger. Det behøver skam ikke være noget stort, det kan være alt muligt. Professionelt. Eller til at hjælpe andre.

– Instinktet
– Den der følelse der ikke vil fortrænge sig
– Den indre stemme
– Det der ligger under det rationelle, under lagene af det logiske

Alle har en mavefornemmelse. Det er den der stikken i maven. Hvis man lærer sig selv at genkende den, så er det et pissefedt værktøj. Jeg bruger det til at tage beslutninger om arbejde, til at kigge på dem jeg omgiver mig med, til at navigere i mit liv generelt.

Når jeg ikke mærker noget, så ved jeg at alt er godt. Så er der ro. Men så snart den der følelse kommer, ved jeg at jeg skal handle og der skal ikke gå for længe. Det rammer mig ret hurtigt. Kender I det ikke?

Da jeg var yngre var jeg meget mere tilbøjelig til at ignorere det og følge  min impulsivitet eller mit hjerte. Jeg var meget mere carefree. Det bliver man selvfølgelig også beriget af. Men jeg er det meget mere med måde nu, fordi jeg forstår hvad min krop fortæller mig – det er min GPS. Den bliver bedre og bedre og jeg er helt oppe og køre over hvor ren lyden er. Det er ofte man får en fornemmelse for andres liv også. Man kan ofte mærke om en eller anden situation er god for ens nærmeste, men her er det måske meget godt at lade dem løse det selv, i virkeligheden.

Jeg var på Mauritius for nogle måneder siden, hvor jeg gik på en vej da jeg skulle ned og handle. En bil med en fremmed mand stopper og spørger om jeg skal med. Jeg mærker intet. Intet ubehag, og siger ok. Jeg blev sat af, sagde tak og gik videre.
Min intuition på den tur hvor jeg var helt alene, gav mig den bedste rejse med de bedste mennesker. Jeg var lige pludselig slet ikke turist men sammen med lokalbefolkningen på deres præmisser. Det er en skide sårbar situation, men jeg synes det er spændende og det gør  mig glad når jeg er sammen med mennesker der slet ikke ved hvem jeg er.

Jeg har i nogle situationer været i et lokale med nogen der havde så meget lorte energi at jeg har måtte gå. Simpelthen trække mig. Selvfølgelig rammer jeg ikke rigtig altid, det kan være fortid der spiller ind. Ens historik med nogle mennesker eller lignende oplevelser fra førhen. Men da jeg er vokset op med en mor der var syg, og derfor svingede meget i sin sindstilstand, er jeg blevet det, man kalder for et antennebarn. Jeg sanser andre selv når de ikke er der. Det er ret vildt i virkeligheden, men de fleste kan fange det hvis de giver følelsen lov til at være der.

Jeg tog en ekskæreste i at være mig utro og min mistanke kom fra min mave af. Jeg mærkede faktisk intet hos ham. Han opførte sig ikke besynderligt. På vej på ferie, blev jeg mere og mere sur på ham uden jeg vidste hvorfor. Begyndte sådan at sætte logik sammen med min mavefornemmelse. Begyndte at undre mig over nogle ting.
Da vi ankom til Spanien, slog det mig. Han er sgu da utro. Jeg besluttede mig for, at gå i hans telefon og Facebook som jeg på en eller anden måde fik banet adgang til, og ganske rigtigt. Jeg havde ret. Jeg konfronterede ham med min mistanke, men han løj, den store idiot. Benægt, benægt, benægt. Han faldt over dørkarmen, bukserne røg af og hun og alle de andre lå lige der. Det måtte jeg da kunne forstå :D.

Der gik under fire timer, så sad jeg på flyet tilbage til Danmark og en nu ekskæreste i røret der slet ikke anede hvad der var op og ned, hjem til ham for at hente mine ting. Det her er så mange år siden, vil jeg lige sige, og man bør selvfølgelig ikke gå i andres ting – hvis man er politisk korrekt. Jeg er så ikke særlig korrekt lige i den forstand, fordi jeg tænker sgu mere på mig selv her.

Jeg har sågar nægtet at forlade Hvidovre Hospital før de tjekkede om min dosis af smertestillende var korrekt angivet, for jeg havde en fornemmelse af, at de havde lavet en fejl. Jeg fik ret. Jeg havde fået for lidt medicin hvilket i værste fald kunne ha omdannet mit sår til stafylokokker. På selvsamme hospital vågnede jeg før en operation fordi jeg åbenbart har følt noget var off mens jeg lå og skulle opereres. Her oplevede jeg så at lægen skulle til at operere i den forkerte fod. Ja, jeg kunne blive ved. Iøvrigt, hvis man ikke tror på sin læge og føler at personen ikke leder en til et fornuftigt valg, føler jeg, at man er forpligtet overfor sig selv til at blive ved med at lede efter svar. Fuck autoriteter, helt ærligt. Man skal ikke tro på alt hvad en læge siger til en.

– Gyldendal
Jeg tror mange har oplevet denne følelse. Jeg tror desværre bare at mange vælger at ignorere den.
Jeg siger det bare, hvis den er der, så tag den alvorlig. Det kan godt betale sig. Både følelsesmæssigt, helbredsmæssigt og økonomisk. Intuition er din bedste ven. :-)

Nå, men min intution siger mig i øvrigt også at jeg får besøg fra USA i dag. En af mine venner spiller i Store Vega i morgen aften, så jeg mavefornemmer mig frem til at jeg lige skal hive ham ud og spise senere, når de er landet fra London.

Lige om lidt skal jeg arbejde på en workshop jeg er i gang med for overvægtige børn og deres familier. Det er noget jeg synes er rigtig spændende. Og mon ikke at Ekstra Bladet rykker for en klumme? Og min revisor for årsregnskabet? Og LR for en faktura? De vil åbenbart gerne betale for mit arbejde.
Suk. Min mavefornemmelse er på overarbejde!!!