Den perfekte partner

Den perfekte partner findes faktisk, om ikke andet, så tæt på. Jeg har fundet min.
Det sker, at jeg har tid til at ligge i sengen den halve dag, og til det, skal jeg have serier. Jeg elsker en dag hvor halvdelen er foregået med noget der giver rigtig god samvittighed – fodre fugle ved søerne, ringe til en veninde, tage op og træne og alt muligt andet der kan give en følelsen af, at man har gjort noget rigtigt. For derefter at lave ikke noget som helst andet end bare at se serier. (Ovenstående kan jeg ikke helt altid indfri, men jeg prøver da).

Den perfekte partner er min nye projektor. Jeg er så glad for den. Jeg har rigtig mange serier jeg skal have indhentet og som jeg følger med i året rundt, og da jeg ikke ejer et fjernsyn og ikke ønsker et, er det en perfekt løsning at sætte min computer til den og så ligge med dynen på en søndag. Eller mandag. Afhængig af hvad dage der er mest at lave.

Forleden var jeg inde og se Conjuring 2, den var så uhyggelig, at jeg ville ønske jeg havde set den derhjemme. Jeg skulle tilbage til mit sommerhus i Hornbæk den aften, men jeg turde ikke. Jeg blev i lejligheden, og sov først kl. 2 om natten, så bange var jeg. Den er ellers god, hvis man godt kan lide gyserfilm. :o

Ud over serier, skal min seng også være dækket til at noget der kan spises. Det behøver ikke være usundt, bare det kan tygges på, og spises, så er jeg ligeglad. Jeg har lige haft et par dage med meget usundt mad af forskellige årsager og så er det at jeg ikke tænker som mange:
Nu kan det også være lige meget – jeg tager en dag til.
Den tankegang forstår jeg altså ikke. Jeg vil da hellere vågne op mindre oppustet i morgen end mere.
Sådan har jeg ikke altid tænkt, men sådan tænker mit hellige jeg nu.

I går blev mit projekt med film lidt forstyrret af at politiets squad team havde invaderet Fisketorvets parkeringsplads med maskinpistoler. Det tænkte jeg ikke skulle gå ud over min bil, tænk hvis det var en bombetrussel og nogen gjorde alvor af det. Jeg gik selvfølgelig frygtløs og resolut ned for at flytte den fra hvor den ellers holder dejligt nemt og ligetil. Uden omtanke for at det måske var vigtigere at få levende mennesker ud af lejligheden. Nu var vi jo ikke evakueret, men tanken strejfede mig da – ikke rigtig, faktisk. Min bil er vigtig for mig og er for dyr til at blive sprunget i luften og jeg er rigtig glad for den.