Dan og jeg

Må hellere få det sagt…det handler om Dan og jeg.

Vi har taget en fælles beslutning og det er at gå fra hinanden. Vi har ikke noget ønske om at gå i detaljer om hvorfor, da det ikke tjener noget formål. I de fire år vi har været sammen, har jeg personligt været død af grin utallige gange, følt mig elsket når jeg mindst har fortjent det og haft en i mit liv der har givet mig masser af oplevelser og plads til at være mig og det har blandt andre ting gjort at jeg har kunne vokse og blomstre i mit privatliv, såvel som i mit arbejdsliv.

For at komme snak og de konstante spørgsmål jeg blandt andet får til livs, vælger vi altså at sige det nu. Det er også trættende for mig at lyve og sige:
“Det går godt!” når vi ikke er sammen.

Bottom line: Vi er glade og ingen står tilbage med store, knuste hjerter, mere knuste drømme og en fremtid der har taget en anden drejning.

Nå, det var den officielle del, nu til det mere personlige, da jeg lige i denne forbindelse har noget på hjerte.

Det er sådan at Dan og jeg gik fra hinanden for efterhånden nogle måneder siden. Jeg har ikke været så åben omkring det, fordi vi har haft lyst til at ordne tingene uden andres indblanding. Vi er to mennesker der har elsket hinanden og det meste af det vi tog med ind i vores forhold hver især, i fire år og det ønsker vi at værne om og respektere overfor hinanden.
En af de ting jeg faldt for hos Dan er at han er sådan et ordentligt menneske, han er til at stole på og jeg under ham alt godt og for alt i verden at se ham ha succes med de ting han kaster sig over. Han er kærlig og indlevende og har respekt for det modsatte køn. Mest af alt gav han mig nogle fantastiske år med så mange grin og dejlige, uforglemmelige oplevelser. Jeg taler ikke kun om store vilde ting her, men om små ting i vores dagligdag som bare fik lov at fylde så meget så det er noget jeg husker. Det er mindeværdigt! Mens vi var sammen, blev han også uden jeg blandede mig, vegetar og nærmest vegansk, hvilket jeg synes er pissesejt så var det også nemmere for mig :).

Jeg elsker en mand med humor. En der kan få mig til at le er noget af det bedste jeg ved, jeg er ligeglad med udseende – mere eller mindre – bare jeg griner, for jeg elsker at grine og jeg elsker at være glad. Der findes ikke noget bedre end at slå ud i en høj latter, især med en hvor du bare ved at I griner af det samme uden videre fortolkning. Ja, og mænd der kan grine ad sig selv er jo et stort plus. Godt nok skulle Dan ofte forklare jokes for mig, fordi jeg ikke forstod dem, men det kan vi så grine af bagefter. Altså virkelig tit. Han sender noget på Facebook:
Hahaha, se, er det ikke sjovt??!!
Mig: Stilhed. Forstår den ikke?
Ham: Nå….!
Manden har intelligent humor min er nok lidt mere jordnær og sarkastisk :D

Nu spørger du sikkert dig selv, jamen hvorfor er I så ikke sammen. Det er der ikke noget enkelt svar på desværre. Så det vil jeg lade ligge. Vi er enige om at det ikke skal være os og at vi skal skilles som venner. Faktum er, at vi på mange måder var sjælevenner og de hænger ikke på træerne. Vi passede godt sammen fordi vi gav hinanden tilpas meget frihed (under ansvar) til at følge vores drømme og mål.
Ja, med al den ros, er han jo nærmest afsat allerede, kan jeg da godt se.

Nogle gange forstår jeg sgu godt hvorfor folk bliver i det for trygheden. Omvendt, jeg/vi ville jo ikke mere. Jeg vil ud i det uvisse. Jeg trives i øvrigt ikke med bare at være i noget for at undgå noget andet. Jeg trives bedst ved at være mig selv nærmest først og fremmest, og så må resten komme som det kommer.

Set lidt tilbage og hvad nu
Jeg har ikke været og er ikke særlig snakkesagelig overfor mænd jeg ikke kender og jeg tager sjældent øjenkontakt, for jeg aner ikke hvad de vil. Eller jo, det gør jeg, naivt at tro andet. Folk ved godt hvem jeg er, og det skal jeg hele tiden navigere i. I den forbindelse er jeg nok en lille snegl: Jeg stikker liiiige snuden frem, men den bliver også trukket tilbage igen, hvis jeg lugter ugler i mosen:D
Ingen gider at være et “projekt” der skal nedlægges uden følelsen af respekt og finesse som et andet dyr eller et praleobjekt på den ufede måde og lige her, vil mænd gå meget langt for at få deres vilje. Ja, man tror nærmest det er løgn. Fuck andres følelser og deres egen værdighed som mand. Jeg vil så gå endnu længere for at undgå at det sker: Jeg går i kloster :D
Tænker at jeg nok ikke er den eneste i min situation der har det sådan.
Nu tænker du: Så lad være med at smide bikinibilleder på bloggen. Gu vil jeg ej. Det er jeg i min gode ret til, der er også et menneske i den bikini og der er intet seksuelt opfordrende ved en pige i bikini der synes bassinet er dejligt.

Nogle dage tænker jeg, shit, det her gør mig bange, jeg vil ikke være alene. Det var dog den værste følelse. (Indsæt kvælningsfornemmelse). Og så for det meste tænker jeg, men du er jo ikke alene. Bare fordi jeg ikke har en kæreste, betyder jo ikke at jeg så lige pludslig er sådan en ledig type der skal afsættes igen. Jeg er ikke en eller anden sølle desperado der står på en bar i indre KBH hver weekend, med en drink i hånden og håber at blive fisket op af den første og bedste. Næhhh. Jeg bliver bare her i mit prinsessetårn på Havneholmen og nyder tingene lidt oppefra i fugleperspektiv og lader tiden arbejde for sig.

Desuden…
Jeg føler mig så priviligeret over de mennesker der kommer ind i mit liv for tiden, og som giver mig grund til at smile enten tilbage fra fortiden eller helt nye mennesker der helt uventet dukker op af den ene eller anden grund.

Før i tiden da jeg var alene, var mit liv en lang sæbeopera med mine veninder på slæb. Jeg har slet ikke tal på al den ballade vi har fået rodet os ud i. Og det var ikke bare det sædvanlige pjat i byen efter midnat, det her kunne trække seriøse overskrifter selv fra og i udlandet. :D. Jeg tænker et par journalister der kom på overarbejde, er enige. Meeeen nu er jeg voksen og 41 så jeg ved ikke helt om det går an? Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, det er jo MIG.

Kl er 11.00, jeg hører lige nu “Vapors” med “1STEHOLDET” på min playliste og når Orgie-E fra Suspekt rapper om dig…ja, hvad er der så mere at sige: Life is good (to me!) :-)

Kh. Klikiplips

Ps.: Jeg har brug for nogle sponsorer til min tur til bjerbestigningstur for andet år i træk til Mont Blanc for Børneulykkesfonden – jeg søger højdemeter sponsorer (er lidt sent ude) og så ting og oplevelser der kan auktioneres væk. Jeg har lavet to auktioner med skønne, dygtige Martin Thorbog der til sammen har indbragt 44000 kroner til Børneulykkesfonden og jeg ønsker at gøre det igen. Hit me :)

Se mere her (som sagt, jeg er lidt sent ude så der er ingen sponsorer endnu – hjælp!!!!)

Kontakt mig på os@dkira.com for sponsorat eller auktion.