Tak Jo Malone – det er jeres skyld at jeg tissede i bukserne

Jeg har tisset to gange i bukserne i mit voksenliv. Een gang af grin – husker desværre ikke hvad det var, jeg grinede af – og så i går.

Jeg skammer mig ikke over det, men jeg er dybt forundret over, at det kan ske – midt i Dubais lufthavn.

Der sker det, at på vej til Mauritius hvor jeg er på meget MEGET seriøs arbejdsferie, skal jeg mellemlande i Dubai – fra 23.50 til 04.10.

Timerne bruger jeg blandt andet til at drikke kaffe, te tjekke lidt mails via Costa Coffees wifi og så gå lidt rundt inden jeg skal flyve. På vej ned mod gaten ca. en time før flyet skal lette, kommer jeg forbi Jo Malone. Ohhh NO! Ohhhhhh YES! Her er det så, at al sund fornuft forlader min tanker. Eller måske…indtræder? Ved det ikke, men jer der kender til Jo Malone ved helt sikkert hvad jeg taler om! Det er de bedste parfumer og duftlys jeg kender. Must have. Jo Malone og Narciso Rodriguez MÅ jeg bare eje og da Jo Malone vist ikke lige sådan er at finde i KBH synes jeg at jeg skyldte mig selv at shoppe.

Jeg pludrer lidt med ekspedienten alt imens jeg vælger mine produkter. Det går der tyve minutter med, det synes jeg slet ikke er slemt. Jeg har 16 gates jeg skal forbi og i den forbindelse skal jeg lige sige, at jeg har 45 minutter til at flyet letter. Føler jeg godt kan nå det. Lige pludselig ud af højtaleren (jeg får hjertebanken bare jeg tænker på det):

Last call to Mauritius gate 13 is closing eller noget i den stil. Det eneste jeg hvertfald hører dem sige er, gate closing og last call og Mauritius.
Lige der stod jeg, med poser og tasker helt umulige at løbe med, da jeg lige pludselig havde shoppet mere end jeg kunne bære/løbe med med mere end 0.5 km i timen og her skulle jeg pludselig sprinte! Det var for meget for mig – åbenbart. Jeg fik simpelthen så stort et chok og tanken om at sidde i Dubai lufthavn de næste mange timer var for meget for mig – så jeg tissede bukserne. Jeg tænkte først: Akut menstruation! Godt jeg har mørke bukser på! Jeg var ikke sådan ved at tude, men jeg var i paniktilstand. Jeg fik decideret åndedrætsbesvær og kunne simpelthen ikke løbe. Det var umuligt. Hvis I har fulgt med, ved I jeg har vejrtrækningsproblemer der dog er blevet meget bedre, men det her udløste akut stress. Har virkelig aldrig oplevet noget lignende.
Da jeg endelig rammer gaten helt våd i bukserne, siger jeg til damen bag skranken: Hvad sker der, der er 40 minutter til flyet letter?
Hende: Take it easy, catch your breath
Jeg siger så: Jamen det har jeg da ikke tid til åbenbart, flyet letter jo? Helt stakåndet og foroverbøjet. Stadig med hjertebanken.
Så siger hun: Næsten alle er ombord, ja, men tag det nu bare roligt.
Mig: Du sagde “gate closing – last call” – jeg kan da ikke tage det roligt når jeg er 16 gates væk. Hvorfor siger I det, når der er 40 minutter til afgang? (Ja, det er mig det her, jeg vil have svar på alt – irriterende type).
Hende: Det er for at få folk til at komme hurtigere så vi kan få dem ombord, thats all. Dont worry.

Heldigt for mig, for så havde jeg da nu hele 39 minutter til at vaske og tørre mine bukser!
Jeg går så forbi alle dem der skal ombord der roligt sidder ned og læser og den slags (!) og ud på toilettet for at opdaget at jeg er drivvåd i bukserne. Jeg har fandeme pisset i bukserne af chok. Jeg er nødt til at vaske bukserne, tørre dem og tage dem på i en vis fart, ellers kommer jeg jo til at lugte af tis hele vejen til Mauritius – 6 timers flyvetur med en fyldt flyver.
Hvis man har fulgt lidt med på min Facebook side, havde jeg så meget godt at sige om min tur – den startede fantastisk i Kastrup og sågar med Emirates til Dubai. Personalet var fantastiske og pylrede om en som aldrig før. Jeg sad blot og ventede på at den røde løber blev rullet ud og en eller anden vigtig kom ombord for det var ud over det sædvanlige. Jeg blev vildt glad over det og synes det var skønt med folk i den branche med så meget overskud at de smilte og grinede både til alle og hinanden og ellers decideret interesserede sig for, hvordan folk havde det, selv når de kunne tage en pause. Jeg kan uden tøven sige, det er den bedste flyvetur jeg har haft nogensinde. Men Emirates gode stil stoppede så lige med den drilske skrankedame fra selvsamme flyselskab der nok mere end Jo Malone skal tage skylden for at min blære var i frit fald.

Jeg kom ombord, sov hele vejen og kom trygt og sikkert med taxa til mit “tree house”.
Hvor jeg naturligvis med mit held trådte mine blå converse lige ned i en kæmpe hundelort da jeg gik lystigt ind ad havelågen. Her er utrolig dejligt, stille og jeg er alene, da dem der har mit gæstehus i træet er på familiebesøg et andet sted på Mauritius. Jeg hygger mig med de tre hunde der bor her  – selvfølgelig. Vejret er skønt og selv ikke en kakelak i min kuffert og et dødt dyr for enden af min trappe (mindede om et kæmpe pindsvin) som en hund havde haft fat i (RIP) kan ødelægge noget.

Lidt af flymaden som også var noget indisk spicy gryderet

Lokal restaurant + hunde i krydset :O
Her sover jeg :)

Rejsetasken: Både til flyveturen og til turen {Sponsoreret af goodiebox.dk}

 

I dag skal jeg blogge, løbe, træne og slappe af. Jeg er stadig alene, men husholdersken kigger forbi i ny og næ. Alt er godt, kan I høre. Det har været helt roligt indtil videre :D