Outlet: Ilse Jacobsen

Man skal så sandelig da ikke skue hunden på hårene

IMG_6113

Jeg var lige ved at dratte ned af tandlægestolen i går, hos min tandlæge MB som jeg har haft i tre-fire år. Hun lægger sgu ikke fingre mellem. Jeg ville hellere grilles af Dr. Phil og hans evige tell it like it is for at være helt ærlig.
Hun har nu i alle årene pædogisk fortalt og vist mig, hvordan jeg skal bruge tandtråd og hvorfor og hvor meget. Får jeg det gjort? Næh. To gange og så glemmer jeg det igen. Jeg har investeret i brugervenligt mundgejl i håbet om, at det ville fremme lysten. Men nej. Det er ren pynt på badeværelset det hele.
I går gad hun bare ikke mit pis mere. Det blødte i min mund efter hun havde renset den og selv om hun siger med hovedet bøjet over mig og med drabeligt værktøj i hånden at hun kan få ALT til at bløde, så ved jeg jo godt, at Karius har en fest derinde.

IMG_6111

Hun talte sådan set til mig som var det mig til mine kunder. I ved, masser af undskyldninger for ikke at holde træningen vedlige eller passe sin kost. Og mig der ikke gider høre på det efter nogle måneder og banker i bordet.

IMG_6110

Jeg fik det ikke ligefrem serveret med en kop sukker:
Hvis ikke du bruger tandtråd, har du tabt tænderne inden for 10 år.

WHAAAAAAAT?!
Mine fine tænder!! De er jo pæne, nyyydelige!
Mine kindtænder må da ikke ryge ud! PIIIV. De sidder meget tæt, så det er en af grundene til, at jeg især skal bruge tandtråd.
Wake up call!! Jeg har fået lavet nogle små huller, jeg har fået renset tænder, tandkød og andre ting regelmæssigt de sidste fire år. Tænk hvis jeg ikke havde været til tandlægen al den tid, så tør jeg da slet ikke tænke på, hvordan mine tænder så havde haft det. Dem der ville være tilbage! Da jeg var yngre, fejlede mine tænder da ikke noget. Det er kun her de seneste 5 år jeg åbenbart har haft problemer. Alderen trykker de mest mærkelige steder.
Det er en god ting, jeg kommer der tre – fire gange om året.

TIP: Du kan købe tandpasta og tandtråd med smag her, det er så lækkert, især med chili
splat_toothpaste_chili_75_ml._99_kr_m._baggrund2_30361

Dengang jeg startede med at komme hos Godt Smil, kom jeg der fordi jeg skulle ha lavet en tand der var knækket. Ikke mindre end en fortand selvfølgelig Jeg var faldet over min venindes hund og slået hovedet ned i gulvet tilbage i 2007.  Jeg kunne spise pommes fritter uden af at åbne munden, men den slags bliver man altså træt af på et tidspunkt, så jeg fik lavet en plastiktand og så skulle jeg så ellers bruge pengene fra forsikirngen til at få lavet  en ny tand. Problemet var, at jeg var young and free og ville hellere bruge pengene på at rejse. Så jeg kom faktisk ikke videre med det, for jeg var også lidt for nærig til at bruge jeg ved ikke hvor mange penge på det, nu hvor tanden jo faktisk så fin nok ud.
Nå, men på et tidspunkt, begyndte plastikket at få misfarvning og så var der ingen vej uden om. I samme stund, spurgte jeg Godt Smil om de ikke også kunne lave mine fortænder lidt større. Jeg vil så gerne have store tænder selvom jeg egentlig elskede min farmors små tænder, som jeg sikkert har arvet. Rolig nu, så små var de ikke, men jeg ville bare gerne have større fortænder end resten af tænderne og ikke en lige linje. Intet problem, det fik jeg :-)

Jeg er kommet der siden og er blevet lært op i tandbørstning og alt muligt andet. Min tandlæge var ved at besvime da hun så hvordan jeg børster tænder. Mine tandbørster lægger sig nemlig ned som et dødt tusindben med benene i vejret efter en uge. som siv i vinden ud pegende i alle retninger især eftersom de blev aktiveret flere gange om dagen, eller mere eller mindre misbrugt skulle jeg hellere sige.

IMG_6109 copyFå tjekket dine tænder – det kan være de gemmer på ubehagelige, dyre overraskelser

Efter det, har jeg virkelig været dygtig. Børster blidt og nænsomt, tandkød, bagom, bagved, det hele! Nu tænker I sikkert: Havde hun ikke nogle forældre? Jo jo, jeg ved ikke lige hvad der er sket der. Jeg opførte mig som Mowgli og levede som Pippi Langstrømpe, det forklarer nok en hel del. Ligesom hundene kom jeg løbende når vores store kirkeklokke ringede, for så var der nemlig mad.

Nå, men jeg er også ved at få et hul oppe ved tandkødet, fordi…bakterier. Super lækkert! Grunden til, at jeg siger det her, er ikke fordi jeg har et ønske om aldrig at blive kysset igen, men fordi! Der er sgu sikkert mange som mig derude.
Og jeg siger jer, når I så først går til tandlægen efter mange år, kan I altså risikere en økonomisk udskrivning der er til at mærke. Det ville kunne indhentes indenom ved bare 6 måneders besøg eller i det mindste en gang om året. Ja, og så tandtråd :-)

Her er aftalen:
Jeg må ikke bløde om tre måneder når jeg kommer derop igen. Jeg skal bruge tandtåd min. een gang om dagen. Og indtil videre har jeg holdt det! En hel dag. Wuhuuuu!

Det har været en vild måned. Først ind og ha sat ild til under armene, så ind til Qura og bøje hans nåle med mit bare ansigt, og så det her.
Hvad bliver det næste? Jo, jeg skal sgu brændes under armene igen om lidt. Og om en måned skal jeg ha lavet det dumme hul. Sådan går det i ring. Glæder mig til det hele går mere lidt ligeud.

I samarbejde med mine venner hos Godt Smil som utroligt nok stadig holder mig ud.
Godt Smil har klinikker i hele landet og er ret venlig stillet overfor dem med tandlægeskræk. Jeg har selv lidt lidt af det, og var en af grundene til, at Jim Lyngvild anbefalede mig at bruge dem fremover.

Ingen kommentarer endnu

Jeg vil gerne høre din mening eller hvis du har gode tips og tricks.

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outlet: Ilse Jacobsen