Dejlige dyrevenner søges :-)

Sagen om Oliver – Olivers far fortæller:

oliver del 2

Fortæl om Olivers sag
Oliver er resultatet af en kort, afbrudt sommerromance med en kollega. Vi havde et godt samarbejde med fællesspisning og fællesaktiviteter med Oliver, jeg havde ingen mistanker, indtil 16. nov 2010, hvor dengang 4 årige Oliver siddende på toilettet  bla. fortalte om ”Han stikker fingrene derop, hvor lorten kommer fra, det må man da ikke vel far”, om ”lyste mig i øjnene midt om natten, øjnene kan da gå i stykker!!”, om ”vrede voksne med tissemænd, de var bare så onde ved mig” og ”de er dem jeg ikke kan se, de bor det sted jeg ikke kender”.

TIP: SÅDAN KAN DU HJÆLPE OLIVER! KLIK HER FOR INDSAMLING. HVIS ALLE DER LÆSER DETTE, GIVER 20 KR., VIL DET GØRE EN KÆMPE FORSKEL.

Oliver begyndte også at reagere fysisk, f.eks. knuge sig tavst i min favn og bare tisse ned ad både sig selv og mig uden overhovedet at registrere det. Jeg var knust, men græd først når han var lagt i seng.

5 år senere er der 51 indberetninger om overgreb og et barns selvmordstrusler fra bla. Socialministeriet, politiet, børneorganisationer, folketingets ombudsmand, sociale døgnvagt, lærere, pædagoger, psykologer og forældre i nærmiljøet.

Læs sagens indledning  her, hvis ikke du allerede har læst den

Oktober 2013 truede min dengang 7 årige dreng igen igen med at slå sig selv og andre ihjel. Jeg nægtede at aflevere ham efter samværs weekend og bad igen myndighederne få ham psykologundersøgt. Statsforvaltningen nægtede og suspenderede i stedet samværet.

GIK UNDER JORDEN
Dagen efter gik vi under jorden sammen til politiet fangede os 7 uger senere på vej til børnepsykolog, 300 meter fra psykologen. Vi fik 2 minutter til at sige farvel – hvad vi sagde til hinanden vil jeg gerne holde mellem Oliver og mig. Det gør simpelthen for ondt og er for privat. Oliver blev sendt hjem til sine krænkere. Jeg direkte i varetægtsfængsling, sigtet og senere dømt for 5 måneders fængsel for ”bortførelse”. Olivers øjne, da han blev båret over væk af en betjent…Det glemmer jeg aldrig. Det var 18. december 2013. Vi har ikke set hinanden siden.

Folketingets socialordførere har rejst adskillige forespørgsler og kaldt socialministeren i samråd om Oliver. Eksterne socialrådgivere og psykologer har i indberetninger vurderet sagsakterne: ”Rystet”, “chokerende”, “ikke lovpligtigt psykologisk og fysiologisk undersøgt”, ”kommunen præger barnet skadeligt og har forsøgt at overbevise ham om, at han ikke har oplevet overgreb”.

Kort efter min løsladelse afslørede Radio 24/7 i en dokumentarudsendelse, at både statsforvaltning og Gladsaxe kommune løj tykt i Olivers sag.

Herefter nægtede Statsforvaltningen 3 gange ethvert samvær. Blandt andet begrundet med ”du har kontaktet medier” og ”du har kontaktet politikere”. Oliver tryglede ellers gentagne gange om at se mig i Statsforvaltningens egen børnesamtale.

Psykologers indberetninger om ”uden tvivl overgreb”, ”livstruende situation”, ”akut selvmordstruet” og ”brug for øjeblikkelig hjælp” er ”forsvundet” fra både Gladsaxe kommunes og Ankestyrelsens sagsakter. Et TV dokomentarmedie har undersøgt sagen i et halvt år og følger korrespondancen i sagen.

Hvad er det værste ved kommunens og det offentliges håndtering af dette?
At mennesker aflønnet for at varetage børns  trivsel hellere ødelægger en barndom end at indrømme egne fejl. Og at man i stedet for at hjælpe Oliver fratog ham hans far i forsøget på at lukke for kritik af sagsbehandlingen på nettet, i medier og i folketinget.

I børnesager sker hver dag magtmisbrug på barnets bekostning, som ingen i deres værste mareridt forestiller sig. Man fjerner belastende dokumenter, lyver tykt, manipulerer barnet i egne interesser og afstraffer kritikere med barnet som våben. Barnet er statist i sit eget liv.

Set i bakspejlet, kunne du have gjort noget anderledes? Eksempelvis have indberettet Olivers mor, nu du havde mistanken? 
Afgjort ja. Alle forældre har begået fejl, også jeg. Særligt i en sag som Olivers, hvor du hele tiden skal træffe dilemma-beslutninger  og man får mange og modstridende råd.

Jeg var for længe om helt at erkende, at Olivers mor er blandt hans krænkere, men meddelte blot mistanker til kommunen i marts 2011. Jeg var ikke klar over, at 25 % af sexovergreb begås af kvinder og havde svært ved at forestille mig dét om mit barns mor, indtil uhyggen og klarheden i Olivers fortællinger fjernede enhver tvivl. Da han f.eks. midt i en helt anden snak sagde ”jeg gør sådan her, når jeg rører tissekonen, der er ingen som må se det…”

En 4 årig ved jo altså ikke, hvordan man gør den slags med en voksens håndbevægelser, med mindre han har lært og oplevet det. Men det er altså svært at se i øjnene, at det menneske du har skabt et barn med, også deltager i at tvinge barnet til sex. Det blev ikke lettere af, at fagfolk rådede mig til at holde kæft, for ”du bliver aldrig troet alligevel, men bare frataget samværet, og så har han intet fristed”. Og dét var jo nøjagtigt, hvad der skete.

Hvis du skulle sige noget til Oliver lige nu, hvad skulle det så være?
Jeg ville sige til min dreng, at jeg elsker ham helt op til stjernerne og tilbage igen. At han altid er i mine tanker. Dag og nat. At jeg og mange andre voksne kæmper for at hjælpe ham. At han er en god dreng og at han ikke har gjort noget forkert.

Hvad er den værste løgn i Olivers sag?
At Gladsaxe kommune slipper afsted med at hævde ”alt undersøgt til bunds” og at han har det fint i hjemmet når de selv har noteret det modsatte. Og at eneste kontrolinstans Ankestyrelsen rutinemæssigt blåstempler, sådan som de desværre er berygtet for. To psykologer med 40 års erfaring i overgreb og faglige hverv for bla. Domstolene og EU gennemgik kommunens akter og indberettede til ankestyrelsen,  “68 lovovertrædelser, ”barnets rettigheder overtrådt på alle måder”, ”barnet akut selvmordstruet og behøver øjeblikkelig hjælp”. Larmende tavshed.

Alene-samtale med barnet, lægeundersøgelse, bla. for anale skader, og fjerne barnet ved begrundet mistanke og fare for barnets sikkerhed. Man har ikke gjort ét eneste af disse lovkrav, dokumenteret i sagens akter.

Trods 21 mailopfordringer har myndighederne ikke hørt skjulte lydoptagelser med Olivers beretninger som psykologerne hørte og indberettede: ”Overgreb i hjemmet, familien og ukendte voksne. Akut selvmordstruet. Optagelserne uden tvivl autentiske, høres bla. på Olivers sprogkonstruktion, ordvalg, spontane emneskift og tydelige skyld og skam”.

Til enhver eventuelt tvivlende politiker, fagperson eller journalist: Olivers far tilbyder fuld adgang til de sagsakter, der dokumenterer alt i denne fortælling. Alt er korrekt til mindste detalje.

Hvad kan DU gøre for at hjælpe?
Vi vil hjælpe Oliver med gruppen  klik her “Hjælp Oliver NU!!” men vi vil også have, at Olivers tragedie skal hjælpe andre små ofre som ham. For de er i tusindvis derude, de fleste lider alene og håber på hjælp.

Jeg VIL ikke have, at min kloge, milde dreng og andre børn skal igennem dette forgæves. Derfor går jeg all-in for mit barn og andre som ham.

For eksempel blev ”Hjælp Oliver NU!!” gruppen brugt som begrundelse for at nægte Oliver ethvert samvær med sin far, selvom han igen og igen bad om det i statsforvaltningens samtale. Imens Oliver ikke må se sin far, så køres andre børn til tvunget samvær med volds- og drabsdømte.

Hvert 10. barn udsættes for pædofile overgreb, statistisk 100.000 børn i Danmark, to i hver børnehaveklasse. Næste gang er det måske DIT barn eller et andet barn du elsker. Misbrugte børn mister tilliden til verden. Børns medfødte tillid til, at verden er et godt sted – dét er det værste man kan tage fra dem. De bliver syge børn og ofte farlige voksne.

Det vil vi gerne redde Oliver og andre børn fra. Men det er dyrt, advokater koster 2.000 kr i timen plus moms og børn som Oliver har brug for langvarig psykologhjælp. Vi har brug for dig:

★ Til at dele dette opslag

★ Til at melde dig ind i Facebook gruppen her: ”Hjælp Oliver NU!!”

★ Til at give din tid. En time hver 14. dag for Oliver og andre krænkede børn – kontakt Oliver-gruppens admin her

★ Samt at du og andre du kender, Giv dit bidrag på vores Caremaker indsamling  for at hjælpe Oliver her  som skal hjælpe Oliver og med fremtidig støtte, andre børn i hans situation via den dertil oprettede forening. Interessen og kampen for dette er stor og det er et godt sted at lægge sit bidrag. Vi kan alle gøre en lille forskel. Det behøver ikke være mange penge, men hvis alle der læser her, gav 20-30 kr. ville det gøre verdens til forskel for Oliver og fremadrettet andre børn der bliver klemt i systemet, mens deres liv på daglig basis bliver fuldstændig smadret.

 

Ingen kommentarer endnu

Jeg vil gerne høre din mening eller hvis du har gode tips og tricks.

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dejlige dyrevenner søges :-)