Lidt om skulderskade - noget du ikke har tænkt over

Ved I hvad gluten er? Lad mig vise jer det

Screen Shot 2016-02-01 at 20.37.55
Gluten, latinsk for glue. Som jo betyder lim. Noget af det mest indtagede protein på verdensplan. Også noget af det mest forhadte protein.
Denne video, illustrerer nok så fint, hvordan gluten bliver benyttet i brød og kageværk.

Det er nemlig rigtig effektivt for bagere blandt andet, til at give brød etc. mere luftigt konsistent samt binde brødet sammen. Det siges, at glutenfri produkter har mangel på næringsstoffer. Det ved jeg faktisk ikke noget om. Jeg ved bare, at jeg føler min krop ikke kan nedbryde gluten ordentligt, og derfor bliver jeg oppustet. Et typisk tegn på en der ikke har en krop der tager så godt imod gluten. Mig bekendt, er der noget naturlig gluten i hvede allerede, men som jeg også forstår det, så bliver derogså tilført noget udefra blandt andet for at hvede skal vokse hurtigere. Reaktioner på gluten intolerance kan vise sig i form af oppustethed, træthed, hovedpine, utilpashed, allergi, dårlig fordøjelse, hudirritation, mm. Man kan især mærke irritation fra gluten hvis man er dehydreret. En anden god grund til at drikke nok vand dagligt. Hvede er ikke det samme, som dengang vores forældre var små eller vores bedsteforældre nok nærmere. Desuden er meget hvede deamideret, det vil sige, ændret til at kunne tilsættes enhver form for produkt med hvede i (kagemix, brødmix, bollemix – ala dem fra AMO, eksempelvis). Vi spiser også meget mere hvede end førhen, da der i mange fødevarer er hvede, inkluderet i meget fast food. Ud over det, findes der også gluten i nogle skønhedsprodukter, som læbepomade.

Køb glutenfri brød her
Nu vil jeg ikke gå ind i fysikken her, da jeg ikke kender nok til nedbrydelsen af gluten i kroppen. Jeg ved bare, at ikke alle er i stand til at indtage gluten, da det kan have alvorlige konsekvenser. (Mere om cøliaki her)

De fleste mennesker ved, at gluten er en integreret del af brød, pasta, nudler og korn. Men hvede er også blevet en skjult ingrediens i tusindvis af andre produkter, herunder supper, saucer, dressinger,snacks og endda forarbejdet kød og frosne grøntsager.

Er man i tvivl om, hvorvidt man er allergisk, skal man undgå gluten fuldstændig i 30 dage, og så spise det igen, for at se om man slår ud. Den slags kan man få hjælp til, sikkert ved at kontakte sin læge eller cøliaki foreningen.

Jeg er blevet rigtig glad for glutenfri brød, det må jeg sige. Men jeg nyder sgu også en pizza i ny og næ, I ved, min favorit ting.

Hvad er jeres forhold til gluten?

13 kommentarer

  • Cathrine Tams

    Kære Kira.
    Jeg vil forholde mig meget konstruktiv til dit indlæg idet glutenfri kost ligger mig meget på sinde, da jeg selv har været syg af cøliaki som var ubehandlet i over 10 år.
    Jeg bliver faktisk lidt ked af at du maler det billede af det ikke at kunne tåle gluten som du gør, og at glutenintolerance er en sygdom.
    Cøliaki er en meget alvorlig, autoimmun sygdom, som gør at kroppen angriber sig selv i forsøg på at ødelægge glutenproteinet – som var det en infektion.
    Når du, som influencer siger at du lever 95% glutenfrit, men engang imellem spiser en pizza, så gør du det utroligt svært for os som kan blive mega-syge af at vores brød er produceret i samme bageri som brød med gluten – eller for den sags skyld at indånde støv fra når der bliver malet korn.
    Det er nemlig indlæg som dette som fagfolk på restauranter læser, og skærer os med cøliaki over én kam med – altså tror at det ikke er så vigtigt at sørge for at maden er 100% glutenfri.
    Jeg respekterer 100% din livsstil – jeg skal ikke gøre mig til dommer overfor hvad der er rigtigt og forkert mht. kost og hvad du har det bedst med – men jeg vil bare super gerne appellere til at du overvejer hvilken information du frigiver og hvad du vejleder dine læsere om :)

    Mange hilsner
    En som har det super stramt med det der gluten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Arnaq

    Diarré er mit daglige dags problemer. Jeg er også allergi over for laktose 😭😭🎂🎂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Jeg spiser kun ved sjældne lejligheder gluten da jeg er intollerant…… Min hud både i ansigt, på halse og bryst, ryg og arme bliver uren, jeg bliver frygtelig oppustet og kan ende med kolik lignende smerter…… Det værste er dog at jeg bliver SÅ træt og det påvirker min psyke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kira

      Også mig, altså træthed.
      Min hovedbund argh! Jeg får udslæst. Ja, det er sandt både i hovedbund og i ansigt.
      :(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemette

    Ad😳😳😳😳😳

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette Krogager-Nielsen

    Jeg forstår ikke hvordan man kan vaske dejen og så stå tilbage med gluten, når gluten er vandopløselig. Kan nogen måske forklare dette ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    SØG LÆGE – hvis du tror du har en fødevarellergi – lad være med at eksperimentere selv…
    Begynder du på glutenfri diæt og skal undersøges kan de ikke hjælpe dig på sygehuset – og uden diagnose ingen tilskud ! Desuden kunne det være noget helt andet du fejler !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sebastian

      Hej Mette

      Jeg ville ikke bide mig sikker i at jeg overhoved er enig med din kommentar. Der er ingen grund til at frygte en eliminering af gluten fra sin kost, for den gavner på ingen måder menneskekroppen.
      Uanset hvor meget gluten man så indtag inden en såkaldt undersøgelse på hospitalet, så fremviser hospital testene ikke en eksempelvis voksende tolerance for gluten. Dvs. at du vil blive testet negativ for gluten intolerance frem til den dag du har den faktiske sygdom cøliaki, som er det eneste hospitalets teste kan vise positiv for.

      God dag :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Der er stor forskel på cøliaki, glutenallergi og glutenintollerens.
    Cøliaki kommer med mange eller måske ingen symptomer. Men mennesker med cøliaki får nedbrudt fimrehårene (villierne) i tyndtarmen, hvis de indtager fødevarer med gluten. Herved kan tarmen ikke optage den næring fra kosten som kroppen har behov for.

    Derfor er det ikke nok at spise langtidshævet brød. Det er nødvendigt fuldstændig at undgå gluten og det er nødvendigt med livslang diæt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Brian Schou

    Fedt med en fornuftigt beskrivelse af gluten og ik bare skrive fanden på vægen.
    Jeg er uddannet bager og kender alt til gluten. Og du har ret i at vi får meget mere gluten nu til dags og derfor er der nogen der reagere i mod det, og langt de flest gør det med lyst brød med højt hvedemel indhold og derfor mere gluten
    Grunde til kroppen reaktion er fordi brød i dag bliver haste igennem og derfor ik får tid nok til at de naturlig enzymer kan nå at nedbryde gluten igen og kroppen ik selv kan nedbryde gluten.
    Så køb langtids hævet brød og med lav hvedemel indhold hvis man stadig vil nyde en nuttella mad nu og da og hudk at mad skal spise med omhu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kira

      Tak for tip :-) Kan huske, flere har skrevet det i kommentarer før, men det er godt lige at få det opfrisket.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej.
      Hvordan tilsætter de gluten i grøntsager?
      Jeg er lige blevet testet for div. da jeg har det rigtig skidt indeni, og mange maveproblemer. Gik fri for Cøliaki, men havde så i stedet laktoseintollerance. Dog vil jeg stadig gerne indarbejde nogle gode vaner og synes bestemt at jeg får alt for meget hvidt brød, hvilket som det ses her kan medføre de andre symptomer uanset om man er gluten allergiker eller ej, vil jeg mene. Hvis kroppen har svært ved at nedbryde gluten, er det jo logik at skære ned på disse produkter så det er min mission. Men jeg spiser rigtig mange grøntsager…. og tabte kæben da jeg læste at der også kan være gluten i disse??? Hvordan er dette muligt? Har googlet, men finder intet brugbart – måske har du en kommentar?

      god dag

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt om skulderskade - noget du ikke har tænkt over