Få mere plads derhjemme: Her er nøglen til absolut organisering og mere plads

Unaturligt – men med god grund

Screen Shot 2016-01-23 at 17.46.37

Jeg har ikke fortalt jer om det endnu, men jeg har fået en lille pony. Han hed Elvis og er seks år. Han er en shetlænder på 70 cm i stang. Altså omtrent 1o cm mindre end min hund :)
Han var hingst da jeg fik ham for en måned siden, og det er han så ikke længere, fra I går.

Han er opstaldet tæt på mit sommerhus, så jeg om sommeren kan have ham på besøg, da det er inden for gåafstand. Han er et sted, hvor han har det rigtig dejligt og bliver passet godt på, når jeg ikke er der.

IMG_4978
Jeg er dog bare af den holdning, at ingen heste skal gå alene hvis det kan undgås. Han har gået sammen med et par hopper for at prøve det af, men da de er meget store, og blev sure på ham når han kom for tæt på, blev han væltet omkuld. Det måtte derfor afbrydes fordi det er for farligt for ham. Han har været meget frustreret over, at han ikke har kunne være sammen med alle de andre heste inkl. shetlændere der går deroppe, selvom de kan tale ind over hegnet. Så frustreret at han har svært ved at slappe af. Derfor vurderede jeg, at han skulle kastreres. Faktisk, hvis man har en hingst og det stiller sig i vejen for hans mulighed for at omgås andre heste som det flokdyr heste er, synes jeg det er på grænsen til dyreplageri ikke at gøre noget ved det. Med mindre hingsten trives der hvor den er, så mener jeg ikke det er ok for ens egen vindings skyld at lade den være hingst. Hvis det handler om, at man ikke vil bruge pengene på det, finder jeg det utilstedeligt og så bør man slet ikke have en hest. Det lyder måske lidt hårdt, men jeg tænker blot på dyret. Er det ikke også det mest rigtige? Min hingst får jo aldrig lov til at få føl for jeg skal ikke have ham til at bedække nogen. Han får aldrig sin egen familie.
Jeg har ham i øvrigt fra en gård og en kvinde der ikke længere kunne have ham og sine andre heste, og derfor sagde jeg ja til at give ham et godt hjem.

IMG_4916

Jeg kan af gode grunde ikke ride på Hop Hop som han hedder nu, men jeg kan gå ture med ham og Opi og det er en sjov oplevelse. De er allerede nu, glade for hinanden :-) Så nusser jeg og børster ham og går forbi med gulerødder til ham. Han er rigtig udadvendt og glad, men også en fucking baryler. Når det ikke går som han ønsker det, stiller han sig på to ben og vrinsker. I bund og grund, ikke meget anderledes end mig, haha.
Hvad er dine tanker om hingste?

6 kommentarer

  • Jeg er helt enig med dig! Hvis ikke den skal bruges til avl, så burde man få dem kastreret, hvis de ikke kan gå sammen med de andre heste, som hingst :-)

    Jeg ville SÅ gerne have råd til min egen hest en dag, det er min allerstørste drøm!

    http://rikaedelgren.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Barnett

    Hvis en hingst ikke kan socialisere sig med andre heste pga hormoner, syntes jeg det helt rigtige er at kasterere. Hvem vil ikke gerne nusses i nakke og bag af en artsfælle og vlre en del af et fællesskab.
    I øvrigt mener jeg at alle dyr bør kastereres da der er nok af uønskede dyr i verden. Ja afsted efter en lille vogn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Jeg er helt enig med dig Kira. Hvis en hingst ikke skal bruges til avl bør man kastrere dem. Heste er flokdyr, og som kastreret kan han endelig gå og hygge sig i en flok (uden at få “gode” ideer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Krogh

    Jeg synes du har taget den helt rigtige beslutning Kira. Tænker også det er det bedste for lille Hop Hop, da det at være en del af en flok er vigtigt for ham og måske vil de større heste så acceptere ham!?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle Lykke Petersen

    Du kan jo få ham kørt til, så kan du få en lille vogn og køre tur med ham ❤️ Tillykke med den lille hop hop

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kira

      Ja, det har jeg tænkt på at gøre. Det kunne være så hyggeligt!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Få mere plads derhjemme: Her er nøglen til absolut organisering og mere plads