Nyttige tips til dig der træner med en personlig træner

Må en personlig træner og kostvejleder være tyk?

Screen Shot 2015-06-21 at 6.59.26 PM

Det er nok lidt et følsomt emne, men hvad mener du? {Brug kommentarfeltet længere nede, ikke Facebook}.

Her er hvad jeg mener.
En personlig træner der er tyk er ikke en jeg selv ville benytte mig af. MED MINDRE…
Personen før har haft en rigtig god form og selv har levet livsstilen som denne “prædiker”.

Hvis det er en person der altid har været tyk og slap og har tænkt sig at blive ved med at være det, kan jeg ikke se mig selv relatere. Jeg kan simpelthen ikke tage det alvorligt.

En personlig træner der er overvægtig kan være det af flere forskellige årsager. Måske har hun lige født, måske har han været syg i en længere periode, måske går de ikke så højt op i noget de før har dedikeret deres liv til, eksempelvis en pensioneret atlet. Det betyder ikke deres tekniske know-how er ringere og så føler jeg mig personligt ikke afvisende overfor tanken.

Jeg ville for eksempel aldrig sige nej til at blive trænet af Arnold Schwarzenegger om han så skulle skubbes ind i træningsklubben med en ladvogn.

Jeg kan godt forstå, at dem der vil have en six pack, søger hen hvor en træner kan dokumentere på egen krop hvordan sådan en tager sig ud.
De fleste ved forhåbentlig at en six pack ikke er let at få, ej let at holde, så det er for manges vedkommende på lånt tid. Ikke desto mindre, en med en six pack må man formode ved noget om hvordan man får den.
Det handler vel i bund og grund om at være sit eget visitkort.
Jeg har haft nogle enkelte dage (flere dage vil nogen nok mene!) hvor jeg har lignet noget der er løgn i arbejdstiden (som træner). Men så skal jeg heldigvis høre på, at de synes det er dejligt at se, at jeg også kan lade mig selv falde lidt hen til det knap så fancy fitness look. Det er nemlig heller ikke alle der kan relatere til en “perfekt” træner.
Men ellers så prøver jeg at være sådan rimelig meget on point med hvordan jeg ser ud når jeg træner kunder. Dan har været meget efter mig med det, når jeg har været på vej ud af døren og det tydeligt ses at jeg ikke har anstrengt mig synderligt. Det er især på morgen holdene i fitnesscenteret i Hornbæk at jeg har svært ved at oppe mig. Efter valgdagen der varede til 02  synes jeg da jeg havde en meget god undskyldning :)

Nå, brug kommentarfeltet her på bloggen til at dele jeres tanker hvis I vil.
Ville I hyre en tyk træner?

9 kommentarer

  • Lea

    Har en fantastisk træner, jeg nu har kendt i flere år.
    Hendes vægt har været gået lidt op og ned, men hun har altid været i hel fantastisk form.
    For ca trekvart år siden, ændrede hun sin træning- og dermed sin krop. Hun begyndte at træne mere med vægte end hun havde gjort før. Og hold nu op, en fantastisk forandring! Hun render ikke rundt og er ‘skarp’ at se på (ligesom de der der er helt afpillet, hvor man kun ser muskler), men musklerne er der. Pæn, pæn slank og stærk at se på.
    Hende vil jeg til hver en tid bruge…..
    En træner der er kraftig overvægtig. Ikke har konditionen i orden og ikke selv kan udføre det han/hun beder sin klient om, er ikke en jeg vil benytte mig af

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Jeg har aldrig været tynd!! Har arbejdet mange år som personlig træner og har haft rigtigt mange tilfredse kunder. Alle mine kunder så de resultater klienter opnå og ingen har nogensinde bedømt mig, selvom jeg er buttet… Lad der være plads til alle og døm ikke altid hunden på hårene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mikael

    Både og. Jeg vil også helst have en mand nu hvor jeg er en mand. Jeg ville aldrig lade mig træne af en kvinde-

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sune

    Jeg kan ik se noget altvidende det hvis fan eller hun har styr på både kost og træning
    Omvendt vil jeg syntes det vil virke mærkeligt at sku trænes og ha lagt kostplan af en der selv burde følge fn(ku os tænkes vedkommende er igang)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Umiddelbart tror jeg da også, at jeg ville vælge en personlig træner som ikke var tyk. Netop, som nogle andre også har nævnt, på baggrund af den inspiration en personlig træner jo skal give. Omvendt tror jeg alligevel at en “tyk” personlig træner kan være ligeså god. Det er trods alt muligt at inspirere på mange måder. Jeg har aldrig selv haft en personlig vejleder/træner og tror heller ikke jeg nogensinde får behov for det, så det er svært at svare på. Men jeg synes måske, at det er lidt forkert at se så sort/hvidt på det, fordi der som sagt kan være så mange måder at inspirere på og så kan det da godt være at den personlige træner er tyk, men hvis denne person ellers spiser varieret og træner og han/hun er glade for det og føler sig godt tilpas på denne måde, så kan jeg helt ærligt ikke se hvorfor personen ikke kunne hjælpe andre ligeså godt som en der står knivskarpt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Helt sikkert IKKE. Jeg vil have en der passer til det jeg gerne vil opnå. Det er mest inspirerende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Nej ville aldrig vælge en tyk træner!- men hun behøver ( ja hun, ville ikke vælge en mand det bare ville give en anden dynamik som jeg ikke har behov for) ikke at stå knipskarp selv, det vigtigeste ville være hendes engagement i mit forløb og så kan hun have erfaring på egen krop eller ej. Jeg har hørt om flere personlige trænere/kostvejlede som sælger en kostplan og træningsplan og så er de sådan set skide ligeglade derfra men på deres “profil” er de super fitte og lækre typer, så man kan nemt blive snydt af det ydre. – derfor kunne en overvægtig være lige så god sikkert men jeg ville altid have tanker om hvorfor det ikke virker for hende selv og stole på hvordan det så kan virke for mig?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Nej jeg ville aldrig tage kontakt til en personlig træner der er tyk. Jeg kontaktede netop dig fordi du inspirerede mig. Jeg så din forvandling i tv og det fik mig op ad sofaen.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyttige tips til dig der træner med en personlig træner