Du har set det, men du har aldrig brugt det

Nyttige tips til dig der træner med en personlig træner

personlig træner kira eggers

Har du valgt at benytte dig af personlig træning? Rigtig godt skridt i den rigtige retning!
Som træner, kan jeg anbefale dig at gøre brug af disse tips under dit forløb.

Tag noter
Her mener jeg at du sagtens kan tage en blok med og skrive notater ned.

Lyt
Der er rigtig maaange ting at huske selv når man har en træner. Det vil sige, nogen de dukker bare op, gør hvad der bliver sagt og er egentlig ligeglad med om det hedder en hammer eller bicep curl. Hvad er en dumbbell lige og who cares?
Men kære rookie! God ide at slå ørene ud, for man ved aldrig hvornår man får brug for at træne på egen hånd. Man kan blive sin egen lille ekspert hvis man lytter til hvad der bliver sagt. Igen, tag noter i din telefon eller i en logbog.

Deltag
Av! Her er jeg altså ikke så heldig. Jeg er for god af mig! Godt nok er jeg træneren og du skal føle dig “forkælet” i mit selskab. Du skal føle dig taget af. Men jeg er gået for langt. Jeg justerer udstyr og jeg slæber og rydder op. Jeg burde faktisk også tage notater:
“Kira, du skal lade dine klienter gøre tingene selv”
Der sker nemlig det, at de bliver helt tomme i ansigtet når jeg beder dem sætte håndtaget i, og justere til single-arm cable row. Dette er på trods af, at vi har lavet den 100 gange sammen. Det er min egen skyld fordi jeg fratager mine klienter muligheden for selv at lære det, ved altid at gribe ind. Jeg groomer dem forkert. Det er jeg så stoppet med. I stedet forklarer jeg hvad vi laver, beder dem selv prøve kræfter med at gøre klar til øvelsen og besvarer evt. spørgsmål.
Det skal lige siges, er der nogen jeg fornemmer er ligeglade med al den info, så gør jeg det  for dem. Desuden, der skal også være noget service forbundet med at have en træner, så det skal være en god balance.
Men for dem der også træner selv, altså uden mig, synes jeg det er vigtigt så de bliver udstyret med så meget viden som muligt.

Spørg
Vær aldrig bange for at spørge. Spørg en ekstra gang hvis du er i tvivl. Det viser engagement.

Tag initiativ
Kan du mærke at øvelsen du laver ikke helt føles som den skal, sig det højt. Kan du tage 17 gentagelser når du egentlig skal tage 12, så skal du sige det, så du kan få øget vægten. Vær ikke bange for at vise initiativ. Jeg skal ofte spørge: Hvor mange flere kunne du tage? Hvis de siger de kan tage meget mere end de 10-12 stk de skal tage, ved de efterhånden godt, at de skal sige til mig hvis det er for let.
Dette er bare eksempler.

Stil krav
Man må gerne stille krav til sin træner. Hvis du er træt af din hængerøv og din træner ikke giver dig nok ben efter din mening, kan du godt ytre ønske om dette. Der kan være en grund til det, men som udgangspunkt, sig hvad du vil med din træning og gør det regelmæssigt. Du kan også give udtryk for, at du gerne vil prøve noget andet. Den slags mener jeg personligt en træner skal byde velkommen.
Det holder også træningen sjov.

Kosten
Hvis du har en træner, synes jeg godt du kan tillade dig at spørge lidt ind til kost i forbindelse med træningen. Jeg rådgiver gerne mine klienter uden af at forære alt væk. Jeg lever trods alt af at lave kostplaner, men alligevel så synes jeg, at man som træner bør rådgive i et eller andet omfang.

Glem andre
Du vil sikkert opleve at nogen vil sige til dig at du laver en øvelse forkert når du træner alene. Her vil du blive forvirret for din træner har jo lige vist dig den øvelse. Chancerne for, at du laver den forkert alligevel er jo tilstede. Men mange folk i et fitnesscenter træner altså forkert! Det behøver ikke være dig, og du skal ikke tage råd fra en der muligvis er i den kategori. Man kan lave øvelser på så mange måder, så fordi du laver din ryg øvelse anderledes end den næste, gør det den ikke forkert. Jeg siger ikke, at personen ikke har ret og måske hjælper dig, men du ved, der er altså også nogen der bruger det som anledning til at komme i kontakt eller fordi de vil gøre sig til eksperter. Dobbeltjek med din træner.

Sidste tip: Vær altid sød ved din træner, ellers får du nok et ekstra hårdt træningspas!! Tag et forgyldt æble med, køb en dyr taske, en rejse eller få broderet deres navn på et træningshåndklæde. Så er jeg sikker på, at du er dus med din træner for altid. :D

Kh. Kira
os@dkira.com

Ingen kommentarer endnu

Jeg vil gerne høre din mening eller hvis du har gode tips og tricks.

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du har set det, men du har aldrig brugt det