Opdatering: Sådan går det Solstråle

Sådan får du succes med dit vægttab

dt

Lyder lidt som overskriften på et dameblad. Sorry!
Eftersom der kun er EN der kan styre hvad du gør og hvad du putter i munden, ligger ansvaret hos dig alene. MEN der er udemærket værktøj som kan bruges til at sætte en prop i ædespalten før den der Marabou glider ned og sætter sig fast på din mave og din dårlige samvittighed.
I forbindelse med min indsamling til Børnulykkesfonden via vores tur til Mont Blanc som hedder Climb for Charity, blev vi forkælet med et interview af Eskild Ebbesen. Roeren med intet mindre end fem olympiske medaljer bag sig.
Godt nok er han topatlet, eller var, men det betyder ikke at man ikke kan drage nytte af hans viden, selv som ikke – atlet og “couch potato”. Vil du gerne i gang så spids ørene her, fordi jeg giver dig lige et par tips til at varetage og vedvare dit nye jeg.

11377110_10152783822817554_8639748139934493717_n

Da jeg selv har været i stalden hos en top atlet, kan jeg nikke genkendende til mange af de ting han siger og jeg er virkelig meget enig.

Spis!
Sørg for, at de blodsukker er stabilt dagen lang. Det vil sige, mange måltider i løbet af en dag. Der vil være større chancer for, at du ikke går amok i noget usundt hvis det er stabilt. For er der først taget hul på den pose slik, så frigives dopamin og du får lyst til mere. Før du ser dig om, er posen væk. Med et stabilt blodsukker kan det faktisk også være lettere at spise ET stykke slik og ikke hele posen! Ja, jeg siger jo ikke, at det ikke sker for alle til tider, at krummerne bliver slikket op af posen, men jeg siger blot, at man får mere succes med at holde sit vægttab ved at have et stabilt blodsukker.
Hvad skal man så spise en hel dag? Pew! Det virker sgu da uoverskueligt. Det er så derfor, at folk hyrer en som mig, til netop at lave det sure arbejde som at planlægge din mad for dig. Kom ikke og sig, du ikke bliver forkælet ;). Men ellers, en god kombi af kulhydrat, protein og sundt fedt i løbet af dagen. Forbered dig hjemmefra. Vær lidt på forkant. Ellers er det du ender i en fælde.

Man skal kunne sige nej
Ja, det er nemlig rigtigt. Jeg siger det også til mine klienter: De kan lige så godt forene sig med ordet NEJ og lære at elske det. Man kan ikke både komme til champagne brunch, tage på spa ophold, tage til pige eller drenge middage og så samtidig forvente at kiloerne drysser af en. Man må give afkald på noget for at få noget andet. Lur mig om ikke nogle af disse “fælder” som ellers under normale omstændigheder kan være uskyldige, er med til at fastholde dig i dit vægthelvede eller bare i dine dårlige vaner. NEJ, siger jeg. Det er det du skal sige i nogle måneder indtil du er ude på den anden side igen. Totalt acceptabelt. Bare forbered dine omgivelser på at nu er du altså her og det er det her du gør lige nu. En barnedåb, etc. man føler sig forpligtet til at komme til, der må man igen overveje om det skal være den dag man ikke spiser efter planen, eller om man har sin egen mad med. Yes, I said it. Vil du have resultater, skal du jo netop gøre mange ting du IKKE gjorde før, ikke? I værste fald tager man ekstra træning. Som du kan høre, er dette ikke noget alle og enhver er skabt til. Mange har ganske enkelt ikke viljen til at trænge igennem og finde diciplinen. Der kan det igen være godt at betale sig fra det og få hjælp udefra.

Man skal finde ud af, hvad der motiverer en og sætte sig delmål
Hvad motiverer dig? Lave træningsaftaler? Spille squash? Walk n Talk? Gør det hele!
Gør noget af det. Bare få rørt dig mere eller mindre dagligt. Jo mere du giver, jo bedre resultater. Det skal lige siges, at jeg ofte høre at folk ikke føler der sker nok. Det kan der være en grund til. Blandt andet at kosten ikke er stemt overens med træningen og at du ikke giver dig selv nok under træningen. Igen, det afhænger af dine målsætninger og din viden herom.

Få en personlig træner, hvis du har svært ved at få træningen gjort. Det rykker altså hvis man ønsker målrettede resultater. ALLE atleter har en coach af en art. Af en god grund. Det er dem der trækker dig op når du har lyst til at give op, for tro mig, det har du!

Find ro
Find ro i at dit liv lige nu vil se anderledes ud og at det er okay at du ikke er lige så festlig og omkringfarende som du måske plejer at være. Det kræver nursing og planlægning at ændre sit liv, men på sigt er det det hele værd. Nyd det undervejs og husk at dokumentere dit vægttab, mest fordi det er sjovt at se på bagefter. Før billeder er sgu trælse i starten men senere: Oh yeah!

Jeg må så lige gentage noget Eskild sagde, og den kan du så tænke lidt over:
Dovenskab betaler sig med det samme, viljestyrke betaler sig på lang sigt. Se dette som en investering i dig selv. Mind dig selv om hvad din motivation er. At kunne passe bikinien brudekjolen, tøjet igen. At være lækker for din mand eller kone. At føle dig sund og have mere energi. At tabe x antal kilo inden sommeren, etc. Alle de ting der måtte motivere dig. Hold fast i det og sæt hele tiden delmål hvis det er det der skal til. Del det med omverdenen, det forpligter ;)
Mit mål er lige nu at bestige Mont Blanc og der kan viljestyrke altså kun trække mig så langt. Der skal jeg altså have en god og bedre kondi end jeg har nu. Jeg er stærk men min kondi har set bedre dage.
Ikke alene får jeg oplevelsen, der er også børn der blive glade og jeg får en endnu mere fast røv :D

WIN – WIN!

Du kan stadig nå at ramme en bedre sommerform, jeg har et par pladser ledige på mit vægttabshold der starter på torsdag og så igen i august. Seks uger hård træning og kostforløb. Der kan du tabe alt mellem 4 og 8 kilo realistisk set, afhængig af din egen indsats vil jeg gerne lige sige. Seks uger kan alle klare vil jeg mene.

Skriv til os@dkira.com

2 kommentarer

  • Caroline

    Er der stadig pladser på holdet, som starter torsdag? Har sendt en mail tidligere i dag og vil meget gerne have lidt flere detaljer på plads?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opdatering: Sådan går det Solstråle