Dette bliver nok det sværeste indlæg nogensinde

Opdatering: Sådan går det Solstråle

IMG_9294

WE DID IT!

Efter nogle dage med virkelig meget run på, er det tid til en opdatering på denne sag.
Flere spørger hvorfor kommunen ikke støtter Solstråles plejefamilie. For at være plejefamilie er der en masse kriterier der skal opfyldes. Blandt andet skal familien have god plads og flere penge end de har.  De har dog netop har valgt at opsige deres lejemål for at få et større i det område de bor i, netop for at imødese Solstråles behov og i øvrigt for at det kan være en holdbar løsning på sigt for alle. Sagen er den, at AC & Co. skal betale dobbelt husleje da de flytter før de tre måneder er gået ud af deres nuværende lejemål. De skal også klargøre den gamle lejlighed og lægge depositum i den nye. Til det, har resourcerne været små også fordi det hele er sket så hurtigt.

FØLG MED I GRUPPEN PÅ FACEBOOK – KLIK HER

Det her er IKKE en midlertidig løsning, dette er Solstråles nye hjem og her bliver hun til hun en dag er klar til at stå på egne ben.
Jeg har lovet at jeg får understreget at Solstråle er en del af familien på lige fod med alle andre. Alle pårørende er 100% indforstået med, at hun altså nu hører til her. Hvilket er en utrolig god nyhed!

TIP: Al kontakt om donationer skal ske til os@dkira.com

Solstråles søster er der også flere der har spurgt ind til. Hun er meget glad for al den opbakning hun og især Solstråle har fået og er i det hele taget glad for at hun nu er begyndt at have et tæt forhold til sin lillesøster. Jeg ved ikke om det almindeligt i den slags familier, at man ikke ønsker at søskende skal have for meget kontakt, men det har de altså ikke haft.

Økonomisk støtter kommunen ikke en familie der ikke er en plejefamilie som staten definere den. Derimod vil man støtte Solstråle hvis hun flyttede på institution. Det giver for os andre ikke særlig god mening da man jo faktisk lige nu netop nu som kommune kunne investere i, at den sociale arv bliver brudt, og man skulle tro det er besparende på den lange bane. Hvis ikke der var penge til at gribe ind da hun blev misbrugt (læs om kommunens svigt her) og der ikke er støtte økonomisk nu hvor hun er ude af det, så ved jeg faktisk ikke helt hvornår der er penge?

Jeg er stor respekt for det arbejde der gøres for unge den slags steder, men det er uden sammenligning. Intet kan måle sig med rollemodeller i en familie og omsorg fra en nogen der står klar til at opfylde alle de behov en ung måtte have. Især efter det traume der har været Solstråles liv indtil nu. Lige nu er hendes nærmeste ved at skabe hende NYE minder, en NY virkelighed. Paradoksalt nok, modtager moderen der som I læste her ikke har gjort noget for at forhindre misbruget,  stadig børnepenge, alt i mens nogle andre passer det barn hun skulle ha passet.

Jeg kan ikke sætte ord på – det kan ingen af os – hvor overvældende det er, at I som samfund rykker sammen og støtter på den måde I har gjort.
Hvilket indtryk det efterlader hos Solstråle og hendes søster, at fremmede ønsker at se dem få succes. At bryde med den sociale arv.
Indtil videre er der samlet tøj, sko, smykker, computer, telefon, møbler og så videre ind.
Vedrørende jeres økonomiske bidrag er det nu oppe på næsten 40.000 kroner!

Det første døgn modtog Solstråle 30.000 kroner! Det siger en hel del om jer og hvor uselviske I er.

Nå, men det flotte beløb I donerede har sendt Solstråle direkte ned i Jysk Sengetøjslager med AC og købte den seng hun ønskede sig :). Hun modtager nu en sms på sin telefon som også er doneret, når sengen er klar til afhentning.

Hun har også været i en undertøjsbutik, hvor hun fik nyt undertøj hvilket er første gang i hendes liv. Intet galt med genbrug i øvrigt, men forstil jer hvad uhyggelige minder der kommer med netop undertøj for en pige i den situation. :-(

Mindst fire emails indholdt tilbud om rejser og ophold i Danmark og det har jeg sendt videre til dem.

FØLG MED:
Her kan du følge med i hvad donationer der er kommet og hvornår indsamlingen stopper. Er der andre relevante oplysninger om deres sag, bliver det også postet der.

Her er et par ord fra Solstråle og AC:

“På vegne af Solstråle og os andre 3 vil vi gerne sige rigtig mange tak for den overvældende støtte folk viser os. Vi kan slet ikke finde ord der er store nok til at vise vores taknemmelighed. Hvert et indlæg bliver læst og takket for her hjemme, hver en donation bliver læst, navnet sagt højt og vi siger tak. Men vi håber at i finder forståelse for at vi kun udtaler os offentligt igennem Kira på dette tidspunkt. Der er kommet tilsagn om mange ting, men på grund af logistikken er det ikke alle ting der er nået frem til Solstråle endnu. Der er kommet 39715 kr ind i donationer. Og solstråle har fået den seng hun drømte om, samt en hel del andre ting. Vi bestræber os på at besvare alle mails hurtigst muligt, men bær over med os hvis vi ikke lige er nået til netop din endnu. Til jer der har tilbudt os ferie ophold, vil vi gerne sige tak og vi glæder os til at komme. Mange kærlige hilsner fra os alle sammen.”
Husk også at denne sag er 100% øremærket.

Igen tak for den vanvittige indsats. Jeg er så glad. Det her var mere end hvad vi turde håbe på. Vi vil forevigt være taknemmelige. I har direkte påvirket at en pige liv er blevet ændret. Vær stolt af det.

4 kommentarer

  • Kim

    Rørende historie og utrolig at griske personer ikke skyer nogle midler for at score kassen jeg håber virkelig ikke nogen hopper på dette hoax jeg troede på det kort indtil penge kom op og familien vil også med hold dag op tænk at bruge noget så grimt som misbrug til at score kassen det største trick djævlen nogen sinde har gjort var at få alle til at tro hun ikke eksisteret det gjorde hun vi kaldte hende mor så nu virker helvedet ikke så slemt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nita

    Hvis familien ikke allerede kender til reglen, vil jeg lige foreslå at de undersøger om ligningslovens paragraf 12, stk 5 gælder for dem – det er en bestemmelse om fra skattefradrag for ydelse af fri bolig til andre en livsarvinger eller ægtefælle :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Fantastisk arbejde Kira! Jeg har så dyb respekt for dig!

    Ift. dobbelt husleje, så håber jeg, at du/I er bevidste om kravet til udlejer om, at han/hun SKAL finde nye lejere hurtigst muligt, og at AC eventuelt kan finde nye lejere selv. Udlejer skal så vidt muligt mindske tabet – uanset, hvad det der står i lejekontrakten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kira

      Hej Kathrine,
      Ja, heldigvis og der arbejdes på det :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dette bliver nok det sværeste indlæg nogensinde