Værd at vide om de sidste minutter af Allans liv – og hvorfor det var så meningsløst

Ok, så nu er der igen furore omkring dyrevelfærd efter at værter på Radio 25/7 (angiveligt) valgte at dræbe kaninen Allan live i radioen ved at slå ham i hovedet med en cykelpumpe (wtf?). Der er IMO flere interessante perspektiver der er værd at tale om i den henseende.

Det er interessant hvordan lede over dobbeltmoral er blevet det nye sort. Folk der anser sig selv for relativt intellektuelle har over de sidste år tilsyneladende besluttet sig for at topmålet af rationalitet er konsistente holdninger og konsekvente handlinger. Alle der er inkonsistente eller inkonsekvente affejes med beskyldninger om dobbeltmoral. Ifølge denne logik har man bare at være radikal veganer hvis man vil fordømme drab på individuelle dyr. Det ironiske er at disse folk altid selv er super dobbeltmoralske – for de færreste går så langt som til at sige ”fuck dyrene”. Alle mener at dyr skal behandles ordentligt men lukker øjnene for at dyrene de spiser ikke har haft det godt. Alligevel griner de hånende af kødspisere som synes det er synd for Allan, Otto eller Marius. De lukker tilsyneladende øjnene for det faktum at det er let at være konsekvent når man ikke har nogen idealer. Det bliver sværere at være konsekvent når man har mange idealer. Det betyder naturligvis ikke at det er bedre ikke at have idealer. Dobbeltmoral er bedre end ingen moral, og kødspiseres hån af andre kødspisere der synes det er ”synd for dyrene” er både misforstået og patetisk.

Et andet interessant perspektiv er at værterne eftersigende slog kaninen ihjel for at sætte fokus på dyrevelfærd og folks hykleri omkring dyr. Værterne spiser dog selv kød ”hver aften”, så det er oplagt at tro at dette mediestunt ikke handlede om at få folk til at holde op med at spise dyr, men snarere om at få folk til at holde op med forsvare dem. I den optik handlede det så egentlig ikke om at højne dyrevelfærden men om at holde op med at forsvare individuelle dyr – til skade for de dyrs velfærd. Det forekommer mig ikke at være et særligt sympatisk projekt. De hjalp ikke at værterne fnes som 10årige mens de slog Allan ihjel.

Det virker også lidt hovedløst at sætte fokus på dyrevelfærd ved at dræbe et dyr. Jeg undrer mig over om værterne også mener at det er fornuftigt at sætte fokus på hverdagsracisme ved at råbe racistiske skældsord efter indvandrere på gaden.

Det er i øvrigt paradoksalt hvordan individet Allan fuldstændig blev glemt i deres forsøg på at fremprovokere en debat. Allan blev tydeligvis ikke anset for det individ han var, men blev i stedet reduceret til et objekt – et instrument i værternes projekt som angiveligt handlede om at sætte fokus på hvordan vi behandler dyr. Ironien var ikke tabt på mig.

Det er desuden tragisk hvordan Allan sluttede sit liv, og her taler jeg ikke om cykelpumpen. Værterne forsvarede sig med at drabet skete ”ordentligt” efter anvisninger fra en der slår mange kaniner ihjel. Hvad ingen talte om var hvor ubehagelige kaninens sidste tid har været. Som en der deler hus og have med fire rescue kaniner står det klart for mig at kaninen har sluttet sit liv frygteligt. Kaniner er ret frygtsomme dyr, og de har brug for faste rammer. Nye steder gør dem bange, og de kan absolut ikke lide at blive løftet. Det har givetvis været en meget traumatiserende oplevelse at sidde i timevis i en transportkasse, og så blive håndteret af en fremmed i uvante omgivelser, og endda løbet med da Linse jagtede værten omkring bordet.

Så tilbage står spørgsmålet om hvorvidt at slå en kanin ihjel i radioen er en god måde at åbne for debatten om dyrevelfærd – en debat som afgjort er enormt vigtig. Når man spiller på folks følelser på den måde og åbner en debat med en enorm provokation kan man så virkelig forvente en god saglig diskussion? Hvis man vil diskutere racisme er det så en god tilgang at starte ud med at tæve en indvandrer? At dømme efter Radio 24/7s Facebook side så er det ikke tilfældet. Der er ingen saglig debat kun en masse mudderkastning og voldsomme følelser omkring værterne… Radio 24/7 er på alles læber og dyrene blev som sædvanligt glemt i processen. Viva la provocación!