Bog guide: Den hemmelige kok

Ingen resultater? Derfor virker din træning ikke

IMG_4179

Er du sådan en der træner og træner og der ingenting sker? Hvertfald ikke nok i forhold til hvor meget tid du tilbringer til træning?
Hvor irriterende er det lige, at bruge så mange timer på noget som ikke giver afkast, alt imens ham eller hende der står ved siden af, kan høste frugten for sit hårde arbejde?

Her er nogle bud på hvorfor.

1) Din kost er ikke tilrettelagt din træning.
Her er der tale om en sand jungle. Du har det nok med kost og træning som jeg har det med havearbejde. Folk siger så meget. Jeg har fået 120 forklaringer på hvorfor mine 14 lavendelplanter er gået ud. Jeg er mere forvirret nu end jeg var før. Der var jeg i det mindste næsten lykkelig uviden. Nu er jeg bare håbløst overinformeret. Men faktum er, at kosten SPILLER altså en stor rolle for at få det bedste resultater ud af din træning. Det behøver ikke være sådan helt ned til mindste detalje nørdet, men der er nogle fordelinger af makroer (protein fedt kulhydrat) der skal være på plads samt hvor mange gange om dagen du spiser og hvad hvornår. Får du ikke proteiner nok er det et problem. Får du for mange af de forkerte kulhydrater er det et problem. Får du ikke nok essentielt fedt, er det et problem. Bare for lige at nævne eksempler. Noget andet kan også være, at du slet ikke får nok at spise. Du ville måske dø ved tanken om at du skal spise dobbelt så meget end du gør, men maven vænner sig til meget. Kroppen holder en korte vendinger på sit fedt hvis du ikke giver den nok mad at få sin energi fra.  Især i forbindelse med med træning.
Det er ikke let at finde ud af, men jeg er vel det der svarer til en konsulent i Plantorama, så du kan skrive til os@dkira.com hvis du vil erhverve dig et forløb eller kostplan der er planlagt til din træning.

2) Du overtræner.
Du vil såååå gerne i form til sommer! Du træner og træner og træner. Din krop er udmattet men det er lige meget. Du skal jo som nævnt være klar til sommer. Man kan stresse kroppen så meget ved overtræning at det spænder ben for en ellers fremragende udvikling. Hvis ikke kroppen får sin restitution, hvis ikke du får nok søvn, hvis ikke kroppen får nok hvile og du ellers mentalt er oppe og køre, hele tiden står på vægten og udviser mangel på tålmodighed, kan du risikere et plateau. Din træning skal være effektiv og relativ målrettet afhængig af hvad dine målsætninger er. Personligt træner jeg nogle dage helkrop og andre dage split. Det er meget afgørende for mig, at jeg har en god træning, det vil sige, at jeg har sat tid af til at kunne fordybe mig i det jeg laver den tid jeg er der. Effektiv, målrettet træning som gør mig glad og ikke stresset. Væbn dig med tålmodighed. Med de rette programmer for din træning, skal resultaterne nok vise sig.

3) Du har meget fedt på kroppen.
Du har muskler men man kan ikke rigtig se dem fordi din kost ikke er som den skal være. Det betyder dog ikke at de ikke er der. Det er den gode nyhed. :)

4) Du træner ikke hårdt nok.
Hvis du står og tænker, hey jeg kunne da ha taget 15 gentagelser mere….
– Er det ikke hårdt nok! Du SKAL træne hårdt og tungt for at få dine resultater. Du skal ikke lave 30 gentagelser med lidt vægt hvis du vil have markering. Du skal træne med tunge vægte og din RM (repetition max) skal være ved max 15 gentagelser. Gerne ned til 8-10 stks med tiden. Måske endda helt ned til 6 gentagelser pr sæt for mere styrke og mere masse.

Det er dog ikke det samme som at sige at det skal gøre ondt dagen efter! Det er ikke et must for hård træning.
Når jeg træner arme for eksempel, så er jeg så smadret at jeg ikke kan løfte armene og sætte de sidste vægte på plads uden jeg siger av. Jeg har dog ikke ondt dagen efter, men mindre jeg har trænet en øvelse som jeg ikke har trænet længe eller jeg aldrig har lavet før.

Det jeg oplever hos mine klienter er, at de klør på når vi er sammen men er et andet sted mentalt når de træner alene. Det er selvfølgelig fint for mig, for de holder mig beskæftiget, men det er omvendt også bekymrende da jeg ønsker de skal få de resultater de gerne vil have. Indrømmet, jeg er altså lidt efter dem med netop det problem.

5) Du har vand i kroppen.
Hvis du har væske i kroppen af den ene eller anden årsag, så kan det være svært at få øje på sin atletiske krop. Hvorfor du har væske i kroppen ved jeg ikke. Det kan være mad, stress, ikke nok vand, hormonelt, etc.

6) Du er genetisk ikke særlig disponeret.
Nogle er genetisk mere disponeret end andre til at bygge en atletisk af udseende krop. For nogen tager det bare længere tid at få muskelmasse.

7) Du træner forkert.
Du træner de samme øvelser hver dag. Du træner ikke målrettet. Du tænker på alt muligt andet når du træner. Du stopper når det gør lidt ondt. Du øger aldrig vægten. Eksempler på forkert træning.

Kontakt mig på os@dkira.com hvis du skal have hjælp. Jeg kan tilbyde dig træning i mine nye lokaler på Østerbro, i Helsingør eller i Hornbæk.

2 kommentarer

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bog guide: Den hemmelige kok