Fladpandet (mig) og fladmavet (Yvonne)

Dette indlæg vil du ikke gå glip af: Madpusheren

IMG_9339
Noget af det, der kan medvirke til at forpurre et kostforløb er: MADPUSHEREN.
Måske er madpusheren dig. Måske er du den, der tager imod dårlige råd fra madpusheren. Læs mere her.

MADPUSHEREN

“Tag en mere”

“Skal du ikke have noget slik? Du elsker da slik – tag nu en, det skader da ikke”

“Du skal da ikke tabe dig”

“Ej, hvor er du kedelig”

“Nå, nu har jeg ellers lige bagt kage, skal du ikke have et stykke så”

“Hvor er det irriterende, at du er blevet så fanatisk”

“Nu skal du ikke spise det der sunde mad i dag, vel? Vi skal jo fejre”

Du ved hvad jeg mener.
Det lyder måske ikke af meget, men når det er noget der gentager sig igen og igen, bliver det sgu trættende for de fleste at høre på I længden. Det gør ferier, sammenkomster og begivenheder mere besværlige end de behøver at være – for alle.

Noget af det sværeste for mange der gerne vil ændre deres vaner, som eksempelvis at vænne kroppen af med lysten til sukker og gerne vil I en bedre, sundere form, er at skulle tage kampen med deres omgivelser, som insisterer på, (bevidst eller ubevidst) at lægge fælder ud, fuldstændig uden af at tage hensyn til, at der er en her, der måske ville være rigtig glad for at få en god søvnrytme, en mindre stresset krop, mindre væske I kroppen og mindre sløvhed for ikke at tale om at få den der flade mave og gode røv som mange gerne vil have fordi tøjet sidder bedre, de synes de ser bedre ud, de bliver gladere og de føler sig meget bedre tilpas. Ja, altså for mig, har der bare ikke været så meget andet end plusser, så det giver da mening.
“Danish hygge” er ikke et must for at have det rart, sjovt og være social. Man behøver ikke sidde med en Marabou i den ene hånd og en cola i den anden for at skabe rammen om hyggeligt samvær. Hvertfald ikke for dem der har fået så meget af den slags, at deres bukser kun kan komme op til lige over knæet.

Det kan virke enormt provokerende på nogen, og I øvrigt virke meget fanatisk, men der er ikke noget fanatisk ved at ville sig selv mere end at ville sukker og dårlige vaner og virkelig fastholde den aftale man har lavet med sig selv I en given periode, for at opnå sine mål.

Det er faktisk det, det kræver. Især når man så har valgt at betale en for at hjælpe sig. At være middelmådig kommer man ikke langt med i den situation. Siger det bare. Derfor er madpushere nogen man skal sætte på plads eller lægge afstand til for en stund. Begge dele kan gøres på en ordentlig og respektfuld måde.

TIP: Er du en madpusher, så synes jeg du skal prøve at tænke over det en ekstra gang, før du prøver at overbevise en I din nærhed om hvorfor hun skal spise som dig.

 

Jeg tror madpushere gør det af følgende årsager:
Deres egen dårlige samvittighed
Mangel på respekt
Frygten for at være alene tilbage med sine dårlige vaner
Frygten for at personen der får det bedre ændrer sig
Der sikkert også andre årsager til det, men det er dem jeg lige kan komme I tanke om.
Gode råd til dig der bliver “generet” af madpushere:
– Start med at forberede dine omgivelser på, at dit liv vil forandre sig for en stund. Til det, har du brug for støtte. På den måde, kan du inddrage folk positivt – hvem vil ikke gerne støtte sine venner eller kollegaer? Det vil de fleste, hvis de ellers er i stand til at ville det bedste for dig.
På den måde, føler folk måske også at du virkelig mener det projekt du har gang i.
Bed dem lade være med at tilbyde dig ting som du ikke har tænkt dig at spise. Hvis de gør det alligevel eller ikke ved bedre, skal de respektere et nej. Stå fast ved dit nej. Du behøver ikke undskylde for noget. Du har ikke gjort noget galt.
Bed dem om ikke at “drille” med at prøve at overbevise dig om, at du skal have noget af det de spiser.
Bed dem respektere dine valg som du respekterer deres.
Sig til dem, at du ser dig nødsaget til at melde fra over for sociale arrangementer hvis pres fra dem bliver ved med at finde sted.
Faktisk kan du sige allerede fra starten af:
“Hvis jeg føler at folk har svært ved at respektere mine valg, ser jeg mig nødsaget til at være egoistisk og holde mig væk fra sociale ting I en periode. Ikke fordi jeg har lyst, men fordi jeg er nødt til det for at nå mine mål.”

Sig til folk, at du gør dette fordi du har følt mangel på energi, følt dig irritabel og længe har ønsket en bedre forståelse for den mad du indtager, samt sammensætningen af kosten, så du får det bedre indeni. Sig evt. du føler dig I ringe form og derfor ønsker at øge din fysiske form via træning og kost. De fleste kan forstå at man har lyst til at ændre den slags, så det er ok at sige det, det kan være en hvid løgn for at få fred eller en lettere fordøjelig måde at sige det på, end at proklamere at man er på kur, hvilket i øvrigt er et enormt negativt ladet ord, hvis du spørger mig. Det holder alligevel ikke. Vil du tabe dig og holde vægten, skal du lede efter en holdbar køreplan.

Hvis du har betalt en for at hjælpe dig, så sig også det til folk. At du gerne vil have noget for pengene og derfor er det vigtigt med opbakning I denne tid.

Med andre ord, vær på forkant med situationen.

Kryds nogle vigtige datoer af I din kalender hvor du ved du skal noget, og så ellers prøv at holde igen med at tage til ting, hvor du ved du bliver fristet. (Fælder).
Bliver du fristet så hold dig til tre stks reglen: Tre små stykker (hvis det er chokolade, småkager, etc).
Spis inden du skal til noget, se din kostplan.
Spar ikke på kalorierne ved ikke at spise. I stedet, spis grønt og protein I dagens løb og hold dig fra brød, ris, pasta, kartofler, hvis du ved du skal ud til noget socialt hvor du har tænkt dig at spise ekstraordinært.
Man skal vænne sig til at sige nej, og så skal man vænne sig til hele tiden at være en tanke foran, så man kan afværge nogle pludselige situationer.

TIP: Dårlig samvittighed kommer man ikke nogle steder med.

Jeg har faktisk ikke haft de helt store problemer med folk der har været optaget af mine anderledes vaner. Jeg prøver ikke at være til besvær og så har mine omgivelser også set hvor meget godt det har gjort for mig. Under mit ret hårde forløb (TLC – programmet om bodybuilding), måtte de lægge ører til rigtig meget. Jeg snakkede kun om mad, træning og hvor hårdt jeg havde det :). De fandt sig sgu i det. Hatten af, siger jeg bare! Jeg tror de kunne mærke hvor vigtigt det var for mig, og jeg var ikke til at skyde igennem.
Det er en god ide ikke at virke som en stor undskyldning for en selv. Omvendt, nogle mennesker synes også man er for meget, og gider ikke høre om det, her må man stikke en finger i jorden, og kende sine egne begrænsninger.
Tanker? Brug kommentarfeltet.

3 kommentarer

  • Camilla

    Det er også typisk, at personen siger ‘et stykke kage skader dig vel ikke’. Og nej, i det lange løb gør det jo ikke. Men problemet ligger i, at når man så senere på dagen er med en anden person, så kommer det samme igen “et lille stykke skader jo ikke” – og så kan det lige pludselig blive til mange stykker kager, slik ect. hver dag, hvis man ikke får sagt nej. Nej bliver faktisk brugt ufattelig meget under diæt. “Må du ikke få det” – nej. “Heller ikke det?” Nej. . . Du aner ikke hvor mange gange, at jeg har brugt dig som undskyldning! “Det må jeg ikke for min coach” – “Så bliver jeg sat på ekstra cardio, og det har jeg ikke tid til” osv. Måske lidt dumt, når det i bund og grund handler om, at det er fordi man gerne vil være sund og se godt ud – men i dette løb gælder alle dårlige undskyldninger mod de pushere ;).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona

    Ups… Jeg er min mands madpucher.
    Det skal der ændres på! Godt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andrea

    Fantastisk indlæg! Meget tankevækkende! Jeg læser din blog og har den dybeste respekt for det du har formået med din krop! Og er dybt misundelig! Jeg ved alt om kost og har nok 20 dvd’er liggende med diverse motionsprogrammer! Jeg VIL så gerne af med min alt for tykke mave og ervirkelig påvirket af hvad jeg spiser – migræne, væske i ansigtet, total irriteret, ondt i mine led……ja så kom dog igang MEN jeg ved bare hvor lidt forståelse jeg møder – det lyder måske som en dårlig undskyldning og det er det nok også lidt MEN i min familie hygger vi! Og vi kan kun hygge med kage og slik! Og springer man diskret over lægges der straks mærke til det! Aj er du på kur? Æh nej ikke en af dine flip igen, det er altså ikke særligt hyggeligt for os andre når du skal spille hellig! Ihhh det tærer bare sådan MEN ved du hvad ny jeg skriver dette kan jeg se DET er mig der bestemmer og mit liv :-) Tusind tak! Jeg fik sgu lige motivationen total :-) Rigtig god aften, de bedste hilsner.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fladpandet (mig) og fladmavet (Yvonne)