Kære Kira

Sådan vurderes hundes racer af politi og dyrlæge: Gennem et vindue!

10733377_10203991732047852_297024032_n

 

Forestil jer en sur nabo der gerne vil ramme dig. Han eller hun tager et billede ind igennem et af dine vinduer af din hund, sender det til politiet.
Politiet er ude af stand til at racevurdere. Lad mig slå det fast med bundgarnspæle.

100% uvidende hvad dette angår. De besidder ikke evnerne. Men de er bestemt ikke kede af, at tage i mod anmeldelser som denne, baseret på billeder taget igennem et vindue! WTF!
Alene det, at de tager imod denne anmeldelse er jo hul i hovedet.
Alene det, at denne komplet inkompetente dyrlæge vælger at belønne denne latterlige handling med et svar, er da lige så tåbeligt. Og skræmmende, for os der har hund!
Juristerne der sidder med hundesager, er ansat af Justitsministeriet. Det er dem, der sidder og lader hammeren falde over hunde og deres liv. Det er virkelig et tarveligt job, især hvis man besidder sund fornuft og empati, for der er godt nok blevet aflivet hunde på stribe som ikke skulle ha været aflivet. Det starter ofte med en så emsig og tomhjernet betjent som ham her (dokument), der ruller en sag ud på grund af et billede gennem et vindue.

Vorherre til hest, Dan Jørgensen. Hvor bliver al din vilje af? Er den druknet i sovsen til din stegte flæsk?
Du har et ansvar over for mig og alle de andre mange tusinde mennesker der har hunde. Du har bare at rette op på den lov, så folk ikke skal trækkes med så pinefulde oplevelser den slags dyrlæger og betjente og til sidst jurister udsætter dem for! Der er ingen konsekvenser for politiet og deres jurister når de laver en upser.
Hov, den hund skulle ikke ha været aflivet, det kan vi godt se nu. INGEN konsekvenser!
Spørg selv Fair Dog. At de kan holde det ud, jeg var blevet tosset i hovedet af al den dumhed de møder. Men hvad skulle hundeejere gøre uden dem, når uheldet er ude.

Dan Jørgensen, få nu lige kigget ORDENTLIGT på den hundelov, for den er kun halvt lavet og du har meget mere arbejde foran dig. Dyr bliver stadig konfiskeret på tyndt grundlag og aflivet på et ikke eksisterende grundlag. Hundenes (sønderknuste) familier får regningen for internater og alt muligt andet uanset hvordan sagen falder ud.

Og så lige HIGH FIVE til de betjente og jurister derude, der faktisk GØR et stort stykke arbejde for dyrene, for de er der! Nårh ja, og tak til Dan J. for at bevæge sig i den rigtige retning, det er trods alt en start, selv om der er lang vej.

Get busy, my friend!

Seneste i sagen om Basse der ved en STOR fejl hos politiet blev aflivet. Se venligst betjentens medfølende svar (den med luft i hunden):

10416578_10204344631990130_7388189049261565316_n 10850277_10204344630230086_4268924760651341470_n
IMG_3728

 

Ingen kommentarer endnu

Jeg vil gerne høre din mening eller hvis du har gode tips og tricks.

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære Kira