Intim middag + koncert med Anders "Anden", Medina og Pernille Rosendahl

Tid til status: Botox og hormoner

Screen Shot 2014-08-10 at 10.38.55 PM

Tid til at gøre status. Både over hovedpine og hormoner.
Jeg tror at Dan synes jeg lider af en hormonforstyrrelse året rundt, men jeg tænker jeg vil modbevise ham, sådan klinisk set. Kan det overhovedet lade sig gøre!
Som kvinde, er det jo en menneskelig ret at være hormonel kuk – kuk. Især når det belønner sig.

Men man skal ikke gøre så meget grin med det alligvel, for jeg har simpelthen tænkt om jeg havde en lidelse der hedder østrogen dominans. Nu er jeg egentlig ret glad for min læge, men jeg blev sgu en smule knotten, da hun postulerede, at det slet ikke eksisterer!

Gynækologen i Helsingør derimod, var helt med på legen. Hun kendte ikke til det, men som hun siger:
– I USA er de jo noget længere fremme med den slags, og jeg vil glæde mig til at undersøge mere om det.
Hun tog en masse prøver, og generelt er jeg sund og rask. Har ikke for meget eller for lidt testosteron i kroppen ud af de prøver jeg har fået svar på. Mangler sidste svar på en prøve, som er den vigtigste, også noget med testosteron.
Derudover sagde hun, at jeg skal tage vanddrivende når jeg er plaget af væske i kroppen, for det er faktisk omdrejningspunktet her og grunden til at jeg ville undersøges. Jeg binder meget væske.
Hun sagde, at praktiserende lægers helligdom var ved at tage overhånd, og så længe min væske og saltbalance er i orden, har jeg intet at frygte, så kan jeg tage vanddrivende efter behov.
Min egen læge, og hende før det, ville ikke give mig vanddrivende, da det jo potentielt set kunne slå mig ihjel, mente de. De var faktisk forargede. Jeg spiser sundt, jeg motionerer og jeg har fået to helbredsundersøgelser som jeg gled lige igennem og mit stofskifte er fint. Jeg ved ikke hvorfor de er så hysteriske, de læger.

Jeg fik dog alligevel nogle små grønne, fuldstændig uduelige piller som jeg smed ud igen, så nu køber jeg dem i Spanien i håndkøb. Jeg er ikke død endnu og de gør altså, at jeg kan få en dag til at hænge sammen når det er slemt. For væske er ikke alene problemet. Med det følger ømme led og så selvfølgelig følelsen af at være oppustet, sko der strammer og så videre.
Vedr. botox, så har jeg en hovedpine som jeg døjer med og når den slår til, hvilket den er lige ved at gøre nu. Det er ikke migræne men noget der plager mig i flere dage, hvis ikke jeg får botox. Nu er det fire måneder siden sidst jeg fik botox og har ikke haft hovedpine. Før nu. Jeg skal tilbage til Qura og have et fix. Botox siges også at hjælpe mod tandgnidning, altså skære tænder og mod sved.

3 kommentarer

  • Agnete

    Hej Kira
    Jeg har ligesom du beskriver et stort problem med ødemer i kroppen. Disse ophobninger af væske har jeg, selvom jeg ( som du beskriver ) er slank, motionere, spiser sundt og ellers ikke har helbredsmæssige skavanker.
    Jeg har nu i 1,5 år fået de små grønne uduelige piller. Uduelige er de. Jeg er naturligvis meget interreseret i, hvad disse mirakel piller fra Spanien hedder? Virkning/bivirkning? Og hvordan en pige som jeg, der ikke kommer til Spanien kunne få mulighed for at afprøve disse tabletter?

    Agnete

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • dkira

      Dem jeg bruger hedder Furosemida og ellers er der nogle andre mærker de giver en samme slags, hvis ikke det har netop det mærke. Jeg beder folk jeg kender om tage noget med, eller køber det hvis jeg selv er der eller spørger dem jeg kender der bor der. Jeg tror desværre ikke man kan købe det online :(

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • dkira

      Det er dem på 40 mg jeg får.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Intim middag + koncert med Anders "Anden", Medina og Pernille Rosendahl