Shopping: Rabat på det fineste fitness-kluns

Hvad er Low Carb High Fat (LCHF)

keep-calm-and-eat-low-carb-high-fat-foods-2

Kost for osteelskere, mayoelskere, fedtelskere, etc.

Den diæt jeg er på nu, er low carb high fat. Det er en diæt, der vælger naturligt fedt frem for kulhydrater. Jeg har tabt mig på den, og jeg er ret sikker på, at det fortsætter.
Jeg har haft en uge fra helvede, så den river jeg lige ud af kalenderen, da den ikke har budt på hverken træning og kondition og dermed resultater deraf. Jeg har haft virkelig ondt i den ene balde, efter et fald.
Jeg har tabt mig to kilo siden den 6.januar.

Jeg plejer at spise en del bær, det får jeg ikke mere. Jeg får banan. Jeg spiser normalt heller ikke mange hele æg men blot æggehvide, men det gør jeg nu. Fløde? Aldrig. Men nu får jeg fed fløde i kaffen. Bær / frugt er ikke bandlyst i LCHF det skal bare være minimalt.

Jeg er ikke bekendt med bagsiden af denne diæt, jeg har ikke mærket bivirkninger, jeg har været på den siden starten af januar, 2014. Personligt tror jeg, at der stadig er meget skræk forbundet med high fat delen. Men sundt fedt, er godt for hjernen. Dog skal man ikke spise for meget af det, hvis man også spiser kulhydrater, for så tager man altså på, selvfølgelig afhængig af ens aktivitetsniveau, hvordan ens kost er skruet sammen, og så videre. Hvis man spsier avokado, banan, laks, kokosfedt, peanutbutter, ost, fløde på en dag, og man ligesom gør det til en livsstil at tænke i sundt fedt…så er det altså for meget af det gode på een gang. Balance, er kodeordet :).

Fedt kan være fedt fra animalske produkter (med lavt indhold af kulhydrater),  fra mælkeprodukter, og også fra kokosnød så som kokosfedt. Jeg steger al min mad i kokosfedt. (Skal være øko eller den dyre udgave, til dem de rikke har råd, brug koldpresset olie eller økosmør). Jeg er vegetar, jeg spiser fisk.(Så jeg er faktisk pescetar)
Krydderier: Fyr den af, men pas på for meget salt.
Drik masser af vand. Tre-fire liter drikker jeg.
Nødder og tørret frugt (jeg spiser dog mandler) kan indeholde for meget kulhydrat i forhold til hvad man spiser på LCHF, så  man skal igen ikke have for meget eller for mange. Måske til morgenmaden sammen med en fed yogurt blandet med fløde.
Jeg er normalt tilhænger af kulhydrater. Jeg mener man skal have carbs for at få energi til de ting vi skal i løbet af dagen. Eksempelvis fra havregrød og bær.
Men det må jeg ikke få. Jeg spiser til gengæld masser af grønt fra planter der er vokset OVER jorden. Spinat (eller andet salat), løg, agurk, peberfrugt, tomater, champignon, asparges.

TIP: Spis økologisk.

Med hensyn til alkohol, har jeg læst, at man skal drikke tør vin, for eksempel, hvis man absolut føler for det. Eller Whisky, vodka, brandy, etc. Alkohol med minimum sukker, så ingen øl og ingen sodavand og den slags, til at blande i drinken.

Screen Shot 2014-01-19 at 8.11.21 AM
Jeg har købt alle mine kosttilskud fra www.bodystore.dk. Dem med hvid og orange, er fra Smartsupp. De er budgetvenlige :)

Alt hvad der hedder sødemiddel er totalt forbudt. DET har jeg det svært med, fordi jeg elsker min cola zero. Stevia må jeg gerne få, så jeg spiser Nellie Dellies..

Jeg elsker principperne omkring LCHF, jeg ved bare ikke om jeg kan leve 100% efter dem, da det afskærer mig fra nogle sjove ting, som netop har sødemidler.
Altså det bliver jeg jo nødt til, er ligesom sat på en diæt der gør, at jeg skal tabe mig og i form til konkurrence.
Jeg kan til gengæld sige, at jeg ikke er så træt som jeg troede jeg ville være. Jeg får trods alt mine carbs fra grøntsagerne og fra ekstra fedt, men alligevel. Jeg binder heller ikke væske som jeg plejer da skyldnerne er taget ud af min diæt. Et absolut no go er nemlig pasta, ris, korn,
Jeg spiste en del naturlig fedt før, så jeg har ikke haft de store tilvænningsproblemer.

Ud over maden, spiser jeg proteinpulver og masser af kosttilskud.

TIP: Hvis ingredienserne på maden indeholder mere end 5g kulhydrater pr. 100 gram, er det et stort nej tak.
Desuden skal man ikke spise “low fat” :).

Tænker at LCHF er god for diabetes patienter og gluten intolerante?

Update! Banan kommer ind i forbindelse med træningspas. (Energi).
Min diæt vil ændre sig løbende indenfor principperne, men bemærk at jeg er på konkurrence diæt ikke almindelig LCHF livsstillsændring så min er mere striks end den måske bør være for dig, der lever almindeligt :)

31 kommentarer

  • Karen

    Hej Kira

    Jeg havde netop skrevet en kommentar til dette indlæg, men der skete vist en fejl – for jeg kan forsat ikke se det, så jeg forsøger lige igen med en lang smøre. :)

    Jeg spiser LCHF, og er rigtig glad for det – mht vægttab går det også fint. Jeg vejer mig dog ikke, men jeg kan uden tvivl se på min krop at jeg taber mig. (Vil skyde på at jeg ligger på ca 67 kg)
    Jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere interesseret i at blive stærkere og udvikle mere på mine muskler. Jeg styrketræner ca. 3 gange om ugen på BodyFit hold + cardio. Jeg er i en periode i mit liv, hvor jeg nu endelig har tid til at fokusere på min krop og hvad jeg kan opnå i den forbindelse. Jeg vil gerne fokusere mere på styrketræning, men er i tvivl om det er “nytteløst” uden det korrekte proteinpulver bla.

    Så mit spørgsmål drejer sig om det rette proteinpulver for lchf, for jeg synes godt nok at “protein-pulver-verdenen” er fuldstændigt uoverskuelig! Jeg er med på at, jeg skal finde et med så lidt kulhydrater som muligt, men derudover er jeg blank.
    Kunne denne være et bud? http://bodystore.dk/4/dk/artiklar/fit-smart-protein-900-g

    Jeg håber at du kan hjælpe!

    På forhånd tak.

    Hej fra Karen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Hej Kira.
    Jeg har netop læst dit indlæg om LCHF, hvilket jeg selv spiser efter og trives virkeligt godt med. Vægttab kører ganske fint for mig, jeg vejer mig ikke – men kan se på min krop at det går i den rigtige retning. (Jeg vil gætte på at jeg ligger omkring de 67 kg)
    Men nu kan jeg mærke, at jeg begynder at være mere og mere interesseret i at faktisk blive stærkere og udvikle på mine muskler. Jeg styrketræner ca 3 gange om ugen på BodyFit hold + cardio

    Her kommer jeg så til kort, for jeg synes at “protein-pulver-verdenen” er fuldstændig uoverskuelig! – jeg ved at jeg skal finde en udgave med så lidt kulhydrat som muligt self, men ud over det er jeg blank.
    Jeg har kigget på denne: http://bodystore.dk/4/dk/artiklar/fit-smart-protein-900-g

    Har du et godt bud på et?

    På forhånd tak

    Hej fra Karen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julia

    Hej Kira.
    Du skal vide at du var den person der har gjort at jeg har valgt at prøve denne diæt.
    Jeg har prøvet alverdens kure (har tabt omkring 16 kg fra sep 2012-marts 2013). Og mangler nu nok 5 kg( har trænet det sidste halve år, så er tonet, stærk og i god form, og ikke rigtig noget slaskehud).
    Har holdt vægten men det har været svært. Samtidigt med at jeg periodevis lider af bulimi, og gennem det sidste års tid har udhvilket otereksi, er det en meget grænseoverskridende diæt at begive sig ud i. Men jeg tænkte :”hvis Kira tør med alt det arbejde hun har lagt i sin krop, så kan det ikke skade jeg prøver”.
    Målet er at komme min fedtforskrækkelse til livs og forhåbentligt få en bedre tilgang til maden. Det glæder mig at læse at du har tabt dig, for min første frygt er at tage på.
    Du har virkelig være min store inspirationskilde til at jeg i august begyndte et aktivt liv med styrketræning/crossfit

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Debbie

    Du mener vel ikke “palmin” der hvor du har skrevet at du steger i “palin” vel? Palmin er ganske vidt kokosolie men det er så hårdt forarbejdet og fedtsyrerne er fuldstændig ødelagte at det næppe kan kaldes for menneskeføde. Det er virkelig virkelig fy især på lchf! Køb istedet øko/ikke-øko koldpresset kokosolie fx fra urtekram og så dig et sundt og rent produkt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Debbie

    Kira, du mener forhåbentlig ikke “palmin” der hvor du har skrevet at du steger i “palin” fra Rema? Palmin er godt nok kokosolie men er så hårdt forarbejdet at fedtsyrerne er fuldstændig ødelagte og gør INTET godt for dig! Køb istedet øko koldpresset kokosolie!
    Tak for en super blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • dkira

      Jo! Pis også!!
      Jeg lod mig narre af “ren kokos”. Fjernet fra bloggen og et fy-ord fra nu af. Har lige researchet. Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Efterlyser nogle indlæg om ‘hvad jeg spiser på en hel dag’.. Det kunne være rart at se hvor store portioner du spiser af LCHF .. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • dkira

      Hej Sara,
      Det er svært for mig at angive, for det er vurderet ud fra mit energiforbrug, så det svarer ikke nødvendigvis til dit. Jeg spiser 120 min. gram fisk om dagen. Det er mere end hvad de fleste spiser, men jeg har også et energifrobrug derefter. Dertil skal det siges, at med al den protein, er det også vigtigt at få masser af vand. (min 3 liter om dagen for mig). Jeg tør ikke sige, at du skal gøre det jeg gør, for jeg kender ikke din livsstil. Min plan er unik.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Krak Hjorth

    Har levet on/off på LCHF i 1,5 år. Har det klart bedst i de perioder hvor jeg er på LCHF.

    LCHF er godt for rigtig mange ting, forhøjet blodtryk, epilepsi, pco, sukkersyge – ja sågar kræft (som lever af sukker og dermed bliver sultet på denne livsstil). Og så er der den fantastiske “bivirkning” at man taber sig.

    Ville ønske at flere ville droppe den der fedtforskrækkelse og leve livet med mad der smager af noget, og en mæthed og ro i kroppen der er fantastisk!

    Så skønt at du slår et slag for LCHF:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Hej Kira,

    Det er rigtigt fedt, at du har droppet kødet og fantastisk at du både fortæller og skriver om det, så andre kan få øjnene op for at dyrevenlig kost er vejen frem. Jeg har selv været vegetar i over 20 år og bliver altid lidt sær når folk der spiser eks. fisk eller kylling præsenterer sig selv som vegetarer. Fisk er et dyr og derfor ikke vegetarisk føde. Har du overvejet at droppe fisken (de kan også leve miserable liv under produktion/opvækst) i din kost?

    http://www.vegetarforening.dk/hvad-er-en-vegetar

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • dkira

      Hej! Ja, det har jeg også gjort over flere gange, sågar de fleste mælkeprodukter. Jeg ved godt, at jeg er pescetar og omtaler ofte mig selv som sådan, men folk glor bare fjollet og så skal jeg forklare, og det er fint nok, men eftersom at mange kalder sig vegetarer på trods har jeg gjort det samme. Kunne selvfølgelig overveje at gå tilbage til pescetar. Jeg er meget tilbøjelig til at stoppe igen, jeg skal bare lige finde balancen i mig selv og vænne mig til tanken og forene mig med den. Jeg erkender at fisk ikke altid har det godt og lask tit ligger i lag i små bure etc. Jeg prøver at være opmærksom med hvad fisk jeg køber.
      Tak for input!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Er selv begyndt, er spændt på om det virker. Men det skulle jo især være godt for æbleformede kvinder som jeg :) Tjek også lchfhverdag.blogspot.dk for inspiration, men vær opmærksom på, at både madbanditten og lchfhverdag ikke er strikse.

    Pøj pøj til dig :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • May

    Hej kira
    Ved du om det er en god kur hvis man har pco eller pcos?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rutsje

      Hej May

      Jeg har læst flere steder, at det skulle være godt hvis man har PCO :) Vh Rutsje

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • dkira

      Det har jeg hørt at det er. Min kostpartner sidder pt og laver en diæt til en PCO´er. Jeg er spændt på at se den. Det er en pige jeg er træner for.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Det er godt for stort set alle stgdomme – deriblandt også PCO :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hej Kina
    Hvis man har pco/pcos er det så en kur der er god? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har givet op omkring alt det man MÅ spise, SKAL spise og SLET IKKE MÅ RØRE. Jeg synes, at det er totalt jungle: Paleo, LCHF, 5:2, 16:8 osv. osv. … Jeg har stress – altså seriøst – og har i den forbindelse taget på … skal tabe 9 kg nu, og jeg er top motiveret. Jeg powerwalker og løber … ca. 10 km hver dag … har et Jawbone UP der tæller mine skridt … jeg ligger på et snit på 18000 skridt i denne uge … jeg styrketræner hveranden dag (funktionel træning), jeg er på Madlog.dk … må få 1081 kcal om dagen … motionen er bonus, men jeg spiser ikke alle mine træningskalorier op hver dag … det går laaangsomt med vægten … men jeg giver ikke op :-)
    Det jeg giver op omkring er alle de “kostråd” … det er sgu en jungle og det forvirrer mere end det oplyser. Mon ikke man skal bruge sin sunde fornuft … og så gøre det ud fra devisen “alt med måde”? :-)
    Håber du er kommet dig over din grimme oplevelse … Knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rutsje

      Hej Connie :) Kunne ikke lige lade være med at kommentere, håber det er okay, det er i hvert fald i den bedste mening. Jeg har netop været sygemeldt i et ½ år pga stress. Min stress coach sagde at det er meget forbudt at være på kur når man har stress og det er meget forbudt at få høj puls, fordi begge dele simpelthen stresser kroppen. Så pas på dig selv :) Det er sikkert også derfor det går langsomt med vægttabet, fordi stress modvirker. Vh Rutsje

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Rutsje :-) … skønt med kommentarer :-) … min stress er ikke arbejdsrelateret, og min psykolog siger, at f.eks. mine lange løbeture er sunde for mig … desuden siges der jo, at når man har stress eller depression (symptomerne ligner hinanden) så er træning rigtig vigtig. Jeg skal muligvis gå til psykolog det næste halve års tid, og hvis jeg ikke får gjort noget ved min vægt inden da, så ender jeg ud i et mega vægttab efterfølgende. Jeg er som sådan ikke på kur … jeg har lagt mine kostvaner om … problemet er, at jeg ikke er – og aldrig har været – specielt glad for grønsager, så jeg spiser dem for det meste af nød og ikke af lyst … jeg ved at det er sundt for min krop, så derfor gør jeg det. Ellers kunne jeg leve af rugbrød, havregryn og kartofler, og det er jo ikke særlig sundt i længden :-) … Jeg har det fint med den kost jeg får nu … har det fint med at bruge madlog, så jeg ser at jeg får det jeg skal bruge i løbet af en dag … jeg sulter på ingen måde, så jeg skal bare være tålmodig :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • dkira

      Tak :) Det ER en jungle men der er nogle enkelte tricks man kan tage med sig hele vejen. Det er hvertfald vigtigt at spise mange SMÅ måltider om dagen for at stabilisere blodsukker, skære ned på hvidt og spise proteiner.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Hej Kira.

      Det er faktisk de mange små måltider du slipper for på LCHF. Du skulle gerne blive så mæt at du kan holde den kørende længere tid. Jeg spiser f.eks. kun 2 gange om dagen – og det er meget befriende ikke at tænke i mad hele tiden :-).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • dkira

      Ok, jeg spiser fire gange :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Kure stresser kroppen. Den har brug for ro – ro får den med gid nærende mad (så den ikke tror du sulter den). På LCHF sulter man ikke kropoen. Den får masser af kcal. i form af fedt (og den mættede fedt er ikke farlig). Din krop vil fonde ro, også ro til at tabe sig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Hej Kira.
    Dejligt og læse at du er startet på LCHF. Jeg har selv kørt den i et års tid efterhånden, og er rigtig glad for den. Jeg har hørt om rigtig mange idrætsudøvere som enten kører LCHF eller paleo. Glæder mig til at læse mere om dine erfaringer ifht. din optræning til konkurrence.
    Kh.
    Lisbeth

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super godt indlæg.. Jeg kender også et par stykker der kører LCHF og har succes med det:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jacqueline

    Hej Kira

    Spændende at du også har taget hul på LCHF-livsstilen, eller diæten om du vil. Når principperne overholdes (som jeg også har haft lidt svært ved på det sidste, pga. alt mulig lort – men hjernen skal jo være med), så er LCHF virkelig noget som gør min krop rolig, og mæt.. Og glad! :-)

    Lige et spørgsmål: hvorfor har du skiftet dine bær ud med banan? På en lchf kost er bær jo langt bedre end banan (alt efter hvor striks man er, jeg spiser både lidt frugt og rodfrugter)

    I øvrigt findes der jo et hav af “søde sager” du kan lave, med naturlig sødning som fx Sukrin, kokossukker osv. Også alternativer til mel.. Hvis du ikke allerede har set Jane Faerbers blog “madbanditten.dk”, så er der masser inspiration at hente der. Hendes bog “LCHF – Spis dig mæt og glad” er iøvrigt på tilbud i Netto i denne uge til 100kr, og hendes nye bog udkommer den 30. januar. Det er vældig god inspiration :-)

    Ha’ en dejlig søndag
    Vh. Jacqueline

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • dkira

      Hej!
      Jeg er på en konkurrence diæt, så jeg spiser banan i forbindelse med træning, det skulle jeg har sagt! Jeg retter det lige.
      Min coach har ikke skrevet søde alternativer ind, men jeg kan mærke at det har jeg brug for nu, så han må bare i gang :) Tak for kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Jeg er på LCHF for tredje uge nu og har det pisse godt! Jeg taber mig rent faktisk og synes at proteinerne og grøntsagerne gør, at jeg ikke føler sult 1 time efter jeg har har spist. Brød savner jeg, men så er der så mange fede alternativer! 2 kilo indtil videre og jeg er rigtig glad, humøret er stabilt og huden bedre :). Jeg følger med i din udvikling og rigtig meget lykke til dig. (Held er så relativ)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • dkira

      Tak og dejligt med feedback :) Held og lykke med din kostvej også.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shopping: Rabat på det fineste fitness-kluns