Pull Up vs Chin Up

Tænk dig om, før du køber The Body Shop produkter

The Body Shop Pulse (3) copy

Jeg har en rigtig sød pige i mit netværk. Ikke alene er hun sød, hun er også rigtig dygtig til PR og har arbejdet længe med store brands indenfor hudplejemærker. Hun ved så utrolig meget om dyrevelfærd, at det er hende jeg skal spørge til råds hvis der er noget jeg vil vide.

Det her vidste jeg så ikke:
L’Oréal har købt The Body Shop og L’Oréal støtter åbenlyst dyreforsøg. Den gode nyhed er, at ingen produkter i dag må sælges i Europa hvis det er testet på dyr, kun de produkter der i forvejen har været testet. Den dårlige nyhed er, at The Body Shop så jo slet ikke er så dyrevenlig som først antaget. Hvis du køber deres produkter, støtter du faktisk også indirekte dyreforsøg, for i den sidste ende, er det jo den samme kasse det ender i, må man formode.

Jeg gør egentlig hvad jeg selv føler jeg kan for at give dyrene en chance her, det er trods alt levende liv vi har med at gøre, og derfor kan jeg sagtens godt undvære The Body Stores produkter. Der findes SÅ meget andet derude, der er dyrevenligt.

The Body Shop skriver blandt andet på deres hjemmeside:
Welcome to The Body Shop ®! Buy natural, ethically produced beauty products online at The Body Shop ®.
Not so much. 

Del gerne ved at trykke LIKE.

9 kommentarer

  • Kære Kira,
    Tak fordi jeg får mulighed for at sende dig vores pressemeddelelse i forbindelse med EU-forbuddet i mod dyreforsøg. I den kan du læse om vores kampagne imod dyreforsøg igennem de sidste 20 år. Som du også kan læse i artiklen fra Mirja, så er det netop ved at støtte mindre firmaer, der kæmper i mod mishandling af dyr, at man kan ændre de store firmaers holdning. Det er også det, der er sket hos L’Oreal, efter de har købt os. Deres etiske kodeks blev meget inspireret af det, The Body Shop havde, de handler væsentligt mere fair trade nu, og vi har også påvirket dem via vores holdning til dyreforsøg. Så jeg kan helt tilslutte mig det sidste afsnit i artiklen, der siger, at det kun er ved at støtte op om mindre firmaer, at man kan få deres store moderselskaber til at indse, at forbrugerne ønsker produkter, der er uden dyremishandling og handlet bæredygtigt.
    Mht. din kommentar om googlesøgning, så er de mange omtaler desværre resultatet af folk, der har videreformidlet halve sandheder og overbevisninger uden at have checket fakta først. Mange hilsner Marianne Gulløv, The Body Shop

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aj come on Kira, så har du ikke henvendt dig til den rette (søde) veninde, som VED noget om dyrevelfærd… Det du skriver er simpelthen ikke sandt. .. Faktisk skal du lede længe efter et mærke, som går så meget ind for dyrs ve og vel som The Body Shop.
    Det er således, at da Anita Roddick døde, gundlæggeren af The Body Shop, er det sandt at TBS blev opkøbt af L’Oréal. Men dette skete i 2006 og til trods for opkøbet stod TBS ved deres grundlæggende ideologier og værdier, hvorfor INGEN af de penge, som der tjenes via TBS går til L’Oréal. En masse dyreværnsorganisationer støtter The Body Shop herunder PETA, Greenpeace, OASA og mange andre. Du kan læse PETAs holdning i denne artikel, hvor de opfordrer alle dyrevenner til fortsat at købe produkter fra The Body Shop: http://www.peta.org/living/beauty-and-personal-care/the-body-shop-and-tom-s-of-maine.aspx
    Så Kira, jeg synes du skal ændre dit billede til en glad smiley og husk en anden gang at tjekke fakta inden du poster sådanne usande ting. Tænk hvis nogle troede på dem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • dkira

      En google søgning viser altså noget andet :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MariaB

      Nu gør det jo heller ikke noget at have lidt kildekritik, i forhold til google søgninger ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • dkira

      Kære Maria
      Og hvordan drager du den konklusion at jeg IKKE har været det?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mike

      Kira hvis du fx. finder artiklen omk. opkøbet af Body Shop på Børsen, vil du også se, at The Body Shop kører videre som selvstændig virksomhed, hvilket Marianne Gulløv også er inde på.

      Det undre mig også, at du ikke har skrevet et svar til det første indlæg.

      Hvor er dine argumenter og kildeanvisning til dit svar på Mirja’s indlæg?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • U.

      Det er skam ikke alle dyreværnsorganisationer, der støtter The Body Shop, og blandt dyreværnsaktivister skal man lede længe efter nogle, der vil støtte Body Shop efter salget til L’oreal.

      Det klinger helt forkert, når talspersonen fra Body Shop retfærdiggør dyreforsøg med: “når de kræves i helt særlige tilfælde og når der ikke er andre muligheder”. Det handler om kosmetik!? Ikke om livsnødvendig medicin. Kan Body Shop virkelig retfærdiggøre, at der testes på dyr, i jagten på det stof, der kan give 0,03% mere fugt til huden end den forrige creme? “De helt særlige tilfælde” er helt sikkert Kina. Faktum er, at mange etisk bevidste firmaer har undladt at gå ind på det kinesiske marked, eller har valgt at sælge fra omkransende lande, der ikke kræver dyreforsøg.

      Det er kun fantastisk, at Body Shop ikke støtter dyreforsøg. Men det ændrer ikke på, at det ikke virker som om at hjertet egentlig er med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Kira,
    Jeg er ked af, at du skriver, at fordi The Body Shop er ejet af L’Oreal, så støtter man ved handel hos The Body Shop indirekte dyreforsøg. Det er ikke rigtigt. Vi er et selvstændigt firma under L’Oreal. Siden L*Oreal købte The Body Shop i 2006 har de bakket op om, at vi skal fokusere og holde fast på vores værdier. Det er blandt andet, at vi i 20 år har kæmpet imod dyreforsøg inden for kosmetikindustrien med kampagner og underskriftsindsamlinger, og vi sælger ikke vores produkter i de lande, der kræver, at produkter skal være testet på dyr. Vi må bruge “The leaping bunny” logo, der er en bekræftelse på at vi ikke tester på dyr, og vi har fået tildelt et livslangt medlemsskab af englands største dyrevelfærdsorganisation, RSPCA, som anerkendelse for vores kamp for at stoppe dyreforsøg. Vi tester ikke på dyr, men på kunstig hud/hornhinder og frivillige forsøgspersoner. Til info er mange af de alternativer, som er udviklet i stedet for dyreforsøg faktisk blevet udviklet af L’oreal – og de er ophørt med at teste deres produktserier på dyr. De tester, når de kræves i helt særlige tilfælde og når der ikke er andre muligheder, men det kan du læse om på deres hjemmeside. Når du anbefalerm at folk ikke skal støtte firmaer som The Body Shop, der hårdnakket kæmper for at stoppe mishandling af dyr, så er du med til at gøre det vanskeligere for os som firma for at opretholde vores aktiviteter og kampagner – og det er vel ikke til gavn for dyrene? Hvis du og dine læsere har brug for mere oplysning om emnet, så står jeg gerne til rådighed. Mange hilsner Marianne Gulløv, External Communications Manager, The Body Shop Danmark

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • dkira

      Hej Marianne,
      Tak for svar. Det er muligt at The Body Shop ikke selv føler at de sælger ud. Det synes jeg man gør, når man som TBS vil læne sig op ad og lade sig købe af et mærke som står fast i deres brug af forsøgsdyr.
      Korrekt, at TBS får lov at køre deres forretning etisk som de plejer, men det må jo skabe noget tvivl hos forbrugerne, forståeligt nok, og det ses jo også overalt på nettet :). Der er vel et formål ved at købe det, tænker at Loreal vil tjene penge på TBS?
      Jeg kan referere læserne til artikel eller presse meddl. i bloggen, eller hvis du har noget andet jeg skal linke til som kan oplyse forbrugerne om hvor i står ud over din kommentar, vil jeg gerne det.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pull Up vs Chin Up