Hvad skal du træne i dag? Vælg en af

Kosttilskud

Jaaaaa, jeg ved det godt. I vil vide hvad kosttilskud jeg spiser :)
Jeg fik en røvfuld kosttilskud i mit tv program hvor Helle kom spankulerende med en hel pose af godter. Jeg har aldrig skrevet om dem her fordi det er mega omfattende, men nu har jeg sat tiden af til det. Håber I kan bruge det:

Branched-chain amino acid: (BCAA, bliver det mest kaldt) 
Det er et af de 9 essentielle amino syrer kroppen har brug for. De essentielle BCAAs er af særlig betydning for atleter, fordi de metaboliseres i musklen, snarere end i leveren. Det betyder, at de er mere tilbøjelige til at blive brugt til at opbygge muskler i stedet for at blive brændt af som brændstof til energi. Giver også bedre hårvækst. 

Essentielle aminosyrer kan ikke dannes af kroppen. Du skal have dem fra komplette protein fødevarer eller kombinationer af ufuldstændige vegetabilske fødevarer. Kroppen kan lave ikke-essentielle aminosyrer af sig selv fra vitaminer og andre aminosyrer.

Udtrykket “ikke-essentielle” kan være misvisende, da alle aminosyrer er essentielle for korrekt metabolisme(forbrænding). Der er nogle ikke-essentielle aminosyrer, såsom glutamin, som er meget vigtigt i fremgangsmåden i forhold til muskelvæv reparation.

Glutamine
Bidrager med mere end 60 procent af skeletmuskelvæv. Det er et brændstof fordøjelseskanalen og immunsystemet har brug for. Er det primære leder af nitrogen til musklerne. Det er især fundet i høje koncentrationer i hjernen, muskler, tarmene, lunger, hjerte, nyre og leveren, hvor det har flere og kritiske funktioner. Træner man hårdt/meget og dette gælder især bodybuildere, kan glutamin niveauer falde drastisk.
Muskel-katabolisme kan forekomme, når kroppen frarøver musklerne  glutamin til brug af immunsystemet eller nitrogen transport. Glutamin tilskud kan bidrage til at mindske virkningerne af muskel katabolisme. (Katabolisme er når musklerne begynder at bryde sig selv ned for at få aminosyre til energiforsyningen). 

BCAA + glutamine findes i rigelige mængder i valleprotein, men derfor kan man sagtens supplere, eller det bør man, hvis man vil bygge muskler, etc. 

EPA-GLA+ – Fiskeolie med flerumættede fedtsyrer
Er gavnlig for hjertet, hjernen, synet og huden. Indeholder naturlig stabil fiskeolie fra certificeret bæredygtigt fiskeri. EPA og DHA bidrager til at hjertet fungerer normalt, hvilket har været vist i en lang række studier siden de første observationer i Grønland. De to fedtsyrer påvirker flere forskellige mekanismer, som er med til at hjertet fungerer normalt. Desuden bidrager DHA til at vedligeholde et normalt syn og en normal funktion af hjernen. GLA vedligeholder normal hud, da fedtsyren indgår aktivt i hudens fedtsyremolekyler – de såkaldte ceramider – og modvirker udtørring af huden. Læs mere på Matas´ hjemmeside. Kilde: Matas. 

Kreatin  
Et gennemsnitligt mennesker består af 15 – 20 % protein og hele 50 % af cellernes tørstof er protein.
Kreatin trækker vand ind i musklerne og øger hermed proteinsyntesen, som danner nye proteiner ud fra aminosyre.
Man bør tage kreatin lige før træning, i det man tager på af det, på grund af væsken. Hvis man tager det udenfor træning, bygger man ikke muskler og tager derfor ikke på i muskelmasse men kun i væske. Det er jo ikke meningen, vel? :)

Kreatin øger kroppens evne til at producere energi hurtigt. Med mere energi, kan du træne hårdere og oftere, og producere hurtigere resultater.
Hvis du kan løfte en eller to flere reps eller 2 kg mere, vil dine muskler bliver større og stærkere. Forskning viser, at kreatin er mest effektivt i høj intensitet træning og aktiviteter. Dette omfatter vægttræning og sport, der kræver intervaller, såsom sprint, fodbold, etc. En ting er næsten sikkert: Hvis du tager kreatin, vil du tage på i vægt. Kilde: Mens Health. TLC

Ud over det, har jeg også indtaget magnesium, multivitiaminer, calcium og fatbuners.  
Jeg skiftede nogle gange mandler ud med hemp seeds. Bare sådan for smagens skyld. Jeg nævner dette, fordi det er på billedet.
Jeg drak flydende kreatin (Liquid Whey Amino før træning) men havde også pulver udgaver. Jeg vekslede mellem dem.

Hvor meget du skal tage, og hvornår, bør du læse på produkterne. Også om hvorvidt der er bivirkninger. Der kan være bivirkninger ved forkert eller for meget indtagelse af foreksempel jern og C vitamin, så husk at spørge nogle specialister :)

 

20 kommentarer

  • Synes du ikke det er dyrt med alle de kosttilskud?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • dkira

      Jo det er ikke billigt. Men star nutrition fra bodystore.dk er et godt valg. Det samme er smartsupps. Gode priser og gode varer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amarela

    Hej Kira, skal man tage både BCAA og kreatin sammen inden træning? Eller er det kun BCAA eller kreatin? Hvad så efter træning – skal man så drikke en proteinshake ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • christel

    Tusind tak Kira ;O) (har også sendt di en mail, men nu spørger jeg her, da andre måske kunne bruge spørgsmålet til noget)
    Jeg vil egentlig bare tabe mig, ja ca. 15-20 kg (!!) og så tænker jeg om ikke en fatburner kunne kickstarte det temmelig godt, man får sgu lidt mere blod på tanden, hvis man ser forholdsvis hurtigt resultater. MEN, jeg har ikke rigtig tid til at motionere, læs styrketræne, – hvis jeg får motioneret, så er det på hesten eller lidt gåture indimellem. Jeg ville ønske jeg havde 30 timer i døgnet, for naturligvis ville det være en fordel at træne og så ville der være større sansynlighed for at få en krop som din (as if ;O))
    Anyway, den fatburner du har foreslået ser ud til kun at bestå af naturprodukter, så den skulle være forholdsvis “sikker”, altså ikke hjertebanken o.l. kun hvis man tager for mange? Hvad siger du, kunne man bruge den som kick starter? også hvis man får mere energi? Undskyld jeg har skrevet så meget ;O) knus Christel

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kira Eggers

      Jeg kan lige så godt være ærlig: Der er INGEN genvej! Du SKAL igang. De gåture der…powerwalk! Du kan ikke bruge fatburners til noget hvis ikke du træner for det de gør er at give dig energi til at træne og booste dig. Jo mere du træner, jo større er din chance for at brænde fedt. Eller: Du brænder fedt hvis du gør det rigtigt.
      Du behøver ikke bruge mere end max tre timer om ugen på at træne til at starte med. Men fatburners er ikke en let udvej, det er med til at gøre det hele lidt mere overskueligt. ;)
      Ja, de er sikre men de giver hjertebanken de første dage så følg anvisningen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • christel Eggertsen

    Kære Kira, hvad er det for en fatburner du har brugt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    – jeg glemte et spørgsmål; er kreatin meget vigtigt for ens træning? Jeg har læst at nogle tager 1-7 kg på – i væske godt nok – men det ville jeg synes var ærgerligt. På den anden side, hvis kreatin gør at man kan præstere bedre, så er det måske værd at give et forsøg? :)

    Mvh. Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Kira :)

    Det er simpelthen så fedt at du laver den her slags indlæg om hvilke kosttilskud, proteinpulver mm. du bruger. Jeg er interesseret i at vide hvilken forhandler produkterne er købt hos?

    På forhånd tak,

    Mvh. Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Kira,

    Nu er jeg så en af de mandlige læsere, og jeg har lige et spørgsmål..
    Af ren nysgerrighed ville jeg gerne vide hvornår man så skal begynde at tage de forskellige slags piller og hvilke der er nødvendige i forhold til hva man tager i forvejen osv??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kira Eggers

      Hejsa!
      Velkommen til hønsegården ;)
      Ej, jeg ved ikke med hensyn til det andet du tager, der må du spørge der hvor du handler. Ring til dem, evt gymnordic.dk de er søde til at hjælpe.
      Du kan begynde med dem hvis du træner.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • connie

    Hejsa Kira
    Vil meget gerne vide hvor mange kj, fedt, protien, der i raw bite bar, som du sælger i din helsebutik.
    hilsen connie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kira Eggers

      Hej Connie, jeg har lagt svaret et sted, men kan ikke huske hvor. Jeg vender tilbage med et svar når jeg har det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kira Eggers

      connie, Indholdsfortegnelse:
      økologisk koldpresset Hørfrøolie, økologisk koldpresset Kæmpenatlysolie, økologisk koldpresset Hybenkerneolie.
      Fedtsyrefordeling:
      Omega 3/n-3/alfalinolensyre: 58%
      Omega 6/n-6/linolsyre: 20%
      Omega 9/n-9/oleinsyre: 12%
      Palmitinsyre: 4%
      Stearinsyre: 3%
      øvrige ingredienser: 3%
      Næringsindhold pr. 100 ml:
      Energi: 879 Kcal (3689 KJ)
      Kulhydrater: 0 g
      Protein: 0 g
      Fedt: 93 g

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Hej Kira…

    du skrev engang om noget der hed shreddet… jeg døjer selv med meget vand i kroppen i perioder og vil jo derfor rigtig gerne have fat i det vidundermiddel.. men det er udsolgt over alt :( ved du hvor jeg kan få fingrene i det ?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad skal du træne i dag? Vælg en af