Mega hovedpine & spørgerunde

Sandheden om vægttab og alkohol

{Billedet er af alkohol – frie drinks, og man kan købe mange varianter her.)

Personligt drikker jeg ikke så ofte. Dels fordi jeg ikke gider bruge penge på det, jeg sover dårligt efter en tur i byen og jeg vil gerne holde min træning ved lige.
Jeg har dog ikke et problem med at nyde et glas vin eller champagne i ny og næ, når jeg befinder mig i sociale lag. Jeg har dog valgt slet ikke at drikke i dag eller den kommende weekend, for at understrege min opbakning omkring Sæt Proppen i Dagen, som er torsdag den 11.10.2012.  

Hvor meget drikker du?
Hvis man vil befinde sig i lavrisikogruppen, anbefales det at kvinder ikke drikker mere end syv genstande om ugen og mænd ikke mere end 14 genstande om ugen.

Personligt, drikker jeg ikke så tit, dels fordi jeg ikke kan lide at være fuld, men også fordi alkohold feder. Ja, og så lige ud over alle de punkter jeg lige nævnte.

Derfor feder alkohol
Grunden til at man anbefaler ikke at indtage alkohol når man er på en diæt eller ønsker at holde sig i god form, er at alkohol, når indtaget, er det første brændstof kroppen forbrænder. Med andre ord, det er ikke længere fedt den vil forbrænde og du udskyder hermed dit vægttab. Så forestil dig hvad der sker på sigt, hvis du drikker flere gange om ugen. Alkohol gør også mange andre ting: Det forringer din dømmekraft, det kan ødelægge leveren, maven og nyrene samt nedsætter testosteronen.

Hvis du insisterer på at drikke alkohol, er vin et acceptabelt valg. Hvis vin ikke falder i din smag, er spiritus såsom whisky, vodka og gin mere passende, så længe mixer er sukkerfrit, hvilket betyder ingen saft, tonic vand, eller ikke-diæt venlig sodavand.

– Alkohol tilfører næsten dobbelt så mange kalorier som protein og kulhydrater
– En dåseøl indeholder lige omkring 153 kalorier
– Et glas hvidvin ca. 124 kalorier
– Et glas rødvin  ca. 123 kalorier
– Et glas champagne ca. 80 kalorier
– Et glas dessertvin ca. 165 kalorier
Du kan holde styr på dine genstande, ved at klikke her:

Gode råd til når du drikker:

Hold styr på dine genstande – klik her

Spis sund mad eller snacks når du drikker, så holder du maven fuld og er mindre tilbøjelig til at spise usundt

Drik masser af vand, det giver følelsen af mæthed

Undgå sukkerholdige mixere, og gå efter light produkter i stedet, hvis det endelig er

Jeg sender hermed mine kærligste tanker til dem, der har mistet nogen de holder af til alkohol. Det er noget skidt, når det misbruges. Torsdag er det Sæt Proppen I  Dagen, og derfor har jeg skrevet dette indlæg i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.  

Jeg har tændt et lys og  jeg vil opfordre dig til at gøre det samme – klik her

 

2 kommentarer

  • Der var rigtig mange tændte lys i torsdag ;)

    Vedr alkohol har jeg selv lagt det på hylden pga min forældre, men må sige det var svært med “et enkelt glas” når man er i sociale lag – kræver desværre tilvænning fra begge parter :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Dejligt indlæg. Jeg har også idag tændt et lys, da jeg har mistet bl.a. begge mine forældre til alkohol.
    – Synes det er fint med en dag, hvor man sætter fokus på dette problem landet over.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mega hovedpine & spørgerunde