æv, min hund er blevet bidt :-(

fedtfattig “milkshake”

Hej med jer!
En lille lækker opdatering fra mit “nye liv” som bodybuilder. For jer der har fulgt med, er der nok ikke noget nyt, men for de nye læsere kan jeg lige opsummere:
Jeg blev for nogle måneder siden kontaktet af et produktionsselsskab, der ville vide om jeg ville være interesseret i at være vært på et nyt dokumentarprogram. Programmet er en del af en række programmer med titlen På egen krop: Kira Eggers som bodybuilder og skal vises på kvindekanalen TLC til efteråret.
Jeg takkede ja til opgaven som består i at følge en bodybuilder – livsstil helt ud  i det ekstreme. Leve som en bodybuilder lever, blandt andet i det forløb hvor det er sæson for konkurrencer. Det er en livsstil folk med en normal livsførsel sjældent får indblik i, men det får de så nu, på godt og ondt. Lige fra kost til træning til det midt imellem. Jeg prøver livsstilen af på egen krop, hvor jeg bliver ekstremt udfordret psykisk som fysisk.

Jeg er omtrent otte uger inde i forløbet og bloggen er og vil fremover blive opdateret omkring forløbet. Størstedelen må I se på TLC til efteråret :)
Hvis du interesserer dig for træning, kost eller gerne vil tabe dig, kan det varmt anbefales at følge med her og se programmet. Jeg tror ikke man generelt behøver at blive bodybuilder for at træne som en, man kan blot tage hvad man kan bruge og smide resten væk.
Lige nu, spiser jeg 12 æggehvider om dagen. Hvorfor? Fordi jeg kan! Æggehvider kan laves på alle mulige lækre måder, og der er masser af protein i. Se selv her…

Her er lige en lille opskrift til at slutte af med, for de lækkersultne på diæt:

Fedtfattig milkshake lavet på øjemål
Jeg pisker fem økologiske æggehvider  (du kan piske så mange du vil)
Det skal være så æggehviderne bliver fluffy som en milkshake og ikke til skum.
Når jeg har gjort det, presser jeg en hel lime og hælder saften og noget af kødet fra limen i.
Jeg tilføjer også vanilieessens fra supermarkedet og sukkererstatning som sukrin.
Desuden kan jeg finde på at tilføje (drysse pulveret) sukkerfri Jell-O med lemonsmag, vaniliesmag, cheesecakesmag eller noget andet med et sødt twist. Man kan sådan set selv bestemme.

Derefter sætter jeg skålen i fryseren måske i et kvarters tid, (vurder hvad du selv synes), og så er den klar til at spise, toppet med chokolade sirup fra Hersheys.
Velbekomme!

 

3 kommentarer

  • Kira Eggers

    Tak for det.
    :)

    Trine, jeg køber det hos http://www.dialife.dk

    Kh. Kira

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg glæder mig helt vildt til at se din krop…
    Altså du ved hvad jeg mener ik ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Kira.

    Det lyder spændende, og jeg glæder mig til at
    Følge med på TLC.
    Hvor har du fået fat i den sukkerfri chokoladesirup, og hvad er den sødet med?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

æv, min hund er blevet bidt :-(