lidt pr på tvtid.dk

æv, min hund er blevet bidt :-(

Ja, så skete det for os. Kvinden, hvis hund bed min, sagde som rigtig mange andre: “Det har den aldrig gjort før!” Een gang skal jo som bekendt være den første.

Jeg kommer gående med Opi og ud fra en busk kommer der en mellemstor hund farende og kaster sig over Opi, som jo er en grand danois. Hun nåede faktisk ikke at reagere, før hunden havde bidt sig fast i hendes overlæbe.

Hundetegn: Køb her og få gratis forsendelse 
Det hele gik så stærkt, men jeg fik på en eller anden måde den der hund til at give slip og jagede den ind i haven igen. Men den gik ikke længere ind, end at den stod og nedstirrede mig og lignede en der var parat til at æde mig. Herlig hund.
Ejeren kommer ud, da hun hørte tumultagtige scener. Chokeret  og overrasket over at hendes hund skulle ha bidt. Ja, det var svært at tro, men blodet der løb fra Opis ansigt sagde da det hele. Hun var oprigtig ked af det, og spurgte om der var noget hun kunne gøre.
Det var der ikke, men jeg går nok en anden rute den næste munds tid og så må jeg bare sige som jeg altid har sagt: Ingen hunde er robotter og kan til hver en tid være utilregnelige.
Opi tog det i øvrigt SÅ pænt og virkede ret upåvirket af det. Hun er faktisk mere bange for at gå forbi en ko, end at gå forbi den gade hvor hunden bor :)

Som det kan ses, var det et lille bid og der er ikke sket noget.

Jeg har ikke andet end foragt over for mennesker der anmelder et bid til politiet når det kan løses internt. Så længe Opi er ok. Jeg ville hvertfald personligt aldrig involvere andre end dyrlæge og forsikringsselskab.

Go´ sommer fra os :-)

13 kommentarer

  • Helge

    Meget kunne undgås hvis alle sørger for at holde sin hund i snor og at ejeren har styr på sin hund der alt for mange der tager meget lempelig på opdragelsen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er glad for at du tør sige din meneing åbent, det er der desværre ikke så mange der gør…

    Jeg er enig i, at det der “hunde-slagsmål” har taget ekstremt overhånd. Hvis en hund bidder skal den aflives, basta!!! Okay, vil det så ikke svare til at hvis en fuld mand stikker en anden fyr en knytnæve, så skal han dømmes til døden? Nå, det kan vi desværre ikke ændre så meget på her fra sofaen, andet end appelere til at folk lige kontakter deres sunde fornuft engang imellem :-)

    Var også lige forbi din side med hundetegn, jeg er overrasket over prisen! Jeg passer min venindes lille hund, en blanding af en mops og pekinggeser, hun er virkelig ikke særlig køn. Men sååååå god og nem. Så jeg tror hun skal have den med bulldogen :-D

    Hav en god weekend.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeannette

    Synd for din hund den blev bidt, især når det er en hun der kommer farende ud fra en have, hvilket tyder på der ikke er styr på hvad hunden foretager sig.
    Da jeg var barn (10 år) blev jeg overfaldet af fire hunde på samme tid, de kom også bare farende ud og sprang på mig uden jeg nåede at reagere, og ejeren var ligeglad. Den ene af hundene nårede at bide 3 andre børn før den blev aflivet – først da hendes eget barnebarn blev bidt af den.

    Jeg har ingen respekt for sådanne hundeejere, og jeg ville på stedet anmelde sådan en type, hvis sådan noget skete for mig igen… voksen, hund eller barn… Oplevelsen har for mig gjort, at jeg er angst for enhver hund der kommer forbi mig, og sætningen. “Den gør ikke noget” hænger mig langt ud af halsen…
    Det kan du kalde hysteri eller hvad du vil, men jeg kommer desværre aldrig til at kunne være tæt på en hund…

    Håber ikke Opi’s overfaldshund overfalder en anden hund på et senere tidspunkt, eller et uskyldigt barn der kommer løbende på vejen…

    Rigtig god sommer :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Solle

    Vores kære Amstaff blev også bidt engang hvor han lå fint og legede med sit legetøj, så kom der en jagthund løbende imod ham og tog fat alt hvad han kunne! Vores skulle direkte på dyrehospital men vi turde ikke anmelde det, for manden (jagthundens ejer ) at fordi vores hund er en amstaff ville den få skylden ligemeget hvad!! Og vi vil ikke miste vores hund, skal lige siges dette er før loven lavede reglen med mundkurv! Og idag er vores bange for at lege med andre hunde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jan Andersen

    Hej Kira.
    “Jeg har ikke andet end foragt over for mennesker der anmelder et bid til politiet når det kan løses internt” !!!!! og hvor mange gange vil du lade en person hvis
    hund(e) har overfaldet andre hunde løse det internt ?? Har selv en fransk bulldog som var sekunder for at blive bidt ihjel af 2 amerikanske stafford. Hun skreg og hylede og blødte som om hun var blevet skudt, hele hendes bagende var flået op.
    og hun var indlagt over 1 md pga komplikationer. Dette var så 2 gang de samme hunde/den samme ejer var involverede i sådan et tilfælde, 1 gang blev det løst internet, 2 gang blev det IKKE, for jeg vælger at få det stoppet og gå til politiet.
    Skal jeg så gå ud fra du foragter mig ? eller kan du forstå af man nok har “redet” enten en anden lille hund eller værre endnu, et lille barn, fra bid og skamfering ?
    Jeg er selv hunde elsker og følger dine synspunkter meget langt hen af vejen, men når fjolset for enden af snoren ikke selv kan se at han har 2 dødelige våben, så har man ikke noget valg. Jeg kan med ro i sindet sige begge hunde blev aflivet pga denne sag. Jeg har ikke dårlig samvittighed overhovdet og når jeg ser på de billeder som der blev taget af min hund så garentere jeg dig for jeg ville gøre det igen.
    Lad mig spørge dig om 2 ting. Ville du kunne se dig selv i spejlet om 1 uge, hvis en en 3 årig pige er blevet skambidt i ansigtet af den selv samme hund på det selv samme sted ????
    Sørger du for at fortælle ejeren at det er hendes ansvar at holde hendes hund inde på deres grund ???

    mvh
    Jan Andersen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kira Eggers

      Jan, hvis og hvis. Det kan jeg altså ikke bruge til noget. Det er hysteri efter min mening. Beklager hvis du har haft en dårlig oplevelse.
      Tak for din kommentar, ellers.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kira Eggers

      Nårrh ja. Jeg kunne ikke DRØMME om at stå der og belære en kvinde om hvordan hun skal indhegne og holde sin hund på sin grund. Ja, selvfølgelig ville jeg kunne det. Det er ikke mit ansvar hendes hund, det er hendes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jan Andersen

      Kira !!! hvis og hvis er altså det man bygger lovgivning op omkring !!
      Hvad gør vi HVIS en hund løber ud og bider en anden hund !!
      Hvad gør vi HVIS en hun løber ud og bider en barn !!
      Hvad gør vi HVIS en hund bliver ved med at løbe ind til naboen !!
      Så man blir i den grad nød til at forholde sig til hvis’er

      Du behøver ikke beklage da denne debat går på om det er foragligt at indvolvere 3 part i et overfald og min oplevelse kun var med som eksempel.

      Mht “at belære” nogen om noget så det måske det der er en del af det hunde problem vi har i landet. Ingen prøvet at belære andre om deres fejl eller uvidenhed, for det jo ikke deres problem. Hendes problem blev dit problem, da hendes hund bed din, nu var du og din hund heldig, men HVIS din hund var død, så ville du bare acceptere, da det jo er hendes problem. Det tror jeg ikke på. Det du forklare er simpelthent fordi der ikke er sket nok skade og da det er hendes problem er du ligeglad med om den næste der går tur møder hendes problem. Det er i mine øjne total uansvarligt. sorry.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kira Eggers

      Jeg er ikke ligeglad. Men jeg er heller ikke ligeglad med alle de ejere og hunde der kommer i klemme i en fucked up lovgivning. Hvis jeg anmeldte hende, ville hendes hund blive fjernet. Jeg vil da mene at hun skal være opmærksom på sin hund fremover og den chance skal hun da have. Jeg vil ikke stille mig til bøddel og lade den hund sidde og rådne op på et internat i fire måneder mens politiet finder ud af hvorvidt der er tale om skambid eller ej og om hvorvidt den skal aflives.
      Jeg har mødt de der belærende typer og jeg brækker mig over det.

      Hun var hverken arrogant eller noget andet. Så ingen grund til at det ikke skal løses internt. Jeg tror lidt der er en masse Jan´er derude der ud fra at de selv har oplevet noget der har traumatiseret dem, at deres lunte er lidt kortere.
      Men anyways, hvis det sker igen, vil jeg selvfølgelig opfordre hende til at sørge for at hunden ikke kan komme ud. Og det kan man godt gøre på en ikke belærende måde.

      Yes?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Jeg er helt enig med dig – ordn tingene i fred og ro i stedet for det anmelderi. Måske tror mange at de har retten på deres side bare fordi de anmelder – og melder først? Mine hunde er oz blevet bidt og det har vi da ikke anmeldt, men ordrnet med modparten. Det ændrer jo ikke noget for mine hunde om den anden blir anmeldt eller ej – de skal heles igen uanset. Det er øv men som du sir: de er ikke robotter, men det er fex biler og dem styrer vi, men vi blir da ikke nær så hårdt straffet ved uheld, som hunde gør, nemlig med livet. Det er ikke fair… Så er helt enig med dig og specielt din afsluttende kommentar. Ulempen ved at blive bidt på den måde, som din blev, er, at den angrebne hund sagtens kan få en “kortere lunte” af oplevelsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Min GD Dalton blev også bidt af en skotte for 2 måneder siden og dyrlægen sagde, at vi skulle komme ud fordi de skal have antibiotika, også selvom dt er et lille bid.

    Så afsted til dyrlægen og aflever regningen hos ejeren af den anden hund….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • susanne Nif Rasmussen

    Hvor er det dog dejligt at læse at der er nogen som forstår, at hunde er hunde – og at det derfor kan ske. Rigtig god sommer til dig og din hund :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

lidt pr på tvtid.dk