stemning fra vip logen

se de skønne billeder: løveungen sirga fra modisa wildlife project

En sød pige gjorde mig opmærksom på folkene bag organisationen Modisa Wildlife Project, og sagde samtidig at de sagtens kan bruge mere synlighed. Det er et relativt nyt projekt, men meget ambitiøst og ikke mindst på dyrenes vilkår. Læs om projektet her og find blandt andet ud af, hvorfor nogle løvereservater ikke bør besøges, da det slet ikke er hvad man bliver fortalt. Ud over løveungen Sirga som ses på billederne, er der en udrydningstruet hundeart samt leoparder og masser af løver kørt ind i projektet.
Følg med på deres Facebook side her  

 

Køb dine hunde & kattetegn på min webshop, Kira&Cane. Klik her og få gratis levering :) 

Hvilket land ligger Modisa i og hvorfor valgte i at ligge der?

Modisa Wildlife Project ligger i Botswana, 30km vest for Central Kalahari, som er verdens næststørste game reserve (større end Danmark).
Grunden til vi valgte Botswana er pga. landets rå og fantastiske natur. Derudover vil vi også vælge et land der vil sætte pris på vores intentioner og arbejde, samt have et stabilt demokrati og en regering der vil værne om deres dyreliv og natur.
Præsidenten i Botswana går kraftigt ind for dyrebevarelse og er meget aktiv på det område.

Hvornår og hvorfor startede i Modisa?

Valentin og jeg stiftede Modisa Wildlife Project i marts 2010 efter vi havde arbejdet som projektledere for et projekt i Namibia. Vi har begge haft en stor interesse for Afrika og dyrelivet siden vi var helt små. Fx. da jeg gik i 2 klasse fik vi en månedsopgave, hvor jeg skrev 35 sider om Afrikas dyreliv og natur. Opgaven skulle indeholde et essay, som handlede om, at jeg var på safari med familien. På safarien farede jeg vild og blev fundet og optaget af en flok løver, som jeg levede med indtil jeg blev fundet igen. Min lærer kommenterede historien som “sød men yderst usandsynligt” :) – jeg har stadig opgaven og min tidligere dansklærer har set billeder fra Namibia :)

Hvor mange dyr og hvad har i på jeres sted nu? & Hvad for dyr tager I og i hvilken anledning?

Pt har vi 28 løver som alle er vilde. Løverne blev reddet af ham (William) vi lejer grunden af. Han har været yderst succesfuld som farmer, men var irriteret over, at folk skød eller forgiftede de løver, som trængte ind på de omkringliggende farme. Han havde økonomisk rådighed og plads til, at have løverne på sin farm og har efterfølgende lavet et mini “game reserve”. Løverne lever i store indhegninger i deres respektive flokstruktur. William’s problem var, at han ikke havde noget program/projekt med løverne og derfor lod han os overtage “driften” med løverne og de vilde dyr.
For ca halvanden måned siden, fik vi en løveunge, Sirga, som var så dehydreret og svækket, at hun ikke kunne drikke mælk. Hun kom under behandling og fik drop i 3 dage, hvorefter hun begyndte at gøre fremskridt. Derudover har er der vilde 2 leoparder og 16 wild dogs (klassificeret som den mest udrydningstruet art i Afrika).

Er det kun dig og din partner Valentin der står for den daglige drift?

Det er Valentin og mig der står for projektet, men vi har ansat 3 lokale til at hjælpe os. De får løn og vi betaler for deres børns skolegang. Derudover har vi et godt og stærkt team, som hjælper med alt fra marketing til jura.

Tager I imod frivillige?

Ja det gør vi. Det er dog ikke frivillige i klassisk forstand. Folk kan komme ned og opleve og være en del af projektet. De skal betale for deres ophold, men de får tilgengæld nogle oplevelser, der ikke er mulige på en normal safari. Man skal som minimum booke 2 uger, da det ellers ikke er muligt, at få et godt indblik i det vi laver.

Hvordan undgår man at blive frivillig på en løvefarm uvidende om at stedet sælger løver videre til løvesafari hvor løverne bliver skudt som trofæ?

Det er svært, at sige. Som hovedregel skal man være varsom, hvis et projekt tilbyder løveunger året rundt uden at have et research program, der ligger til grund for løveopdræt. Canned hunting, som den slags jagt bliver kaldt, foregår mest i Syd Afrika. Det er ikke noget vi har oplevet i Botswana eller i Namibia.

Sirga:

 

Hvor I Afrika finder det sted?

Mest i Syd Afrika, men finder også sted i andre afrikanske lande. Personligt har jeg ikke hørt om det i Namibia eller i Botswana.

Hvordan har du det med det?

Jeg synes det er forfærdeligt og skræmmende, at mennesker kan være så afstumpede og kyniske. Folk som udøver canned hunting ser det som en sport, at dræbe en tam løve, der samtidig bliver fodret og let bedøvet, så dyret er nemmere at ramme. Personligt mener jeg, at den slags mennesker er så usle og patetiske som noget kan blive.

Hvis du kan nævne en episode eller to om hvordan I kan medvirke til at forhindre dyremishandling?

Der foregår ikke decideret dyremishandling af Botswana’s wildlife og store katte. Problemet er, at bestanden af de store katte er faldet draktisk over de sidste 3-5 årtier. Formålet med Modisa er, at gøre folk opmærksomme på problemet både lokal og internationalt. De lokale farmere i Botswana har lov til at skyde dyr der kommer ind på deres farm. Dette er et stort problem for de vilde dyr, da farmområderne bliver ved med at udvide sig ind på dyrenes territorier og derfor bliver konflikten kun optrappet med udviklingen. Det vi vil opnå er, at komme med løsningsforslag på problemet og få farmerne til at forstå vigtigheden i bevarelse af dyrelivet. Når farmerne har ret til at skyde de store katte er der heller ingen chance for at holde styr på bestanden i de forskellige områder.
Vi vil derfor medvirke til, at der bliver skudt færre løver, leoparder og geparder ved at engagere de lokale. I vores “out reach program” vil vi også invovlere de lokale skoler og invitere den unge generation ned på farmen og derved få en god oplevelse ved at se dyrene tæt på og forstå deres situation.
Hvis der ikke sker en ændring vil vi indenfor en relativ kort tidshorizont kun kunne opleve de store katte i zoologiske haver og ikke i naturen, som er deres rette element.

Som udgangspunkt tager vi ikke imod donationer fra private. Vi vil meget hellere have engagement. Det vil hjælpe os utroligt meget, hvis vi får “likes” på facebooksiden, hvor folk deler eller kommentere det vi uploader. Det er med til, at virksomheder får lyst til at sponsore ting, som kan hjælpe projektets fremtid. Det største bidrag vil være, hvis folk booker et ophold hos Modisa og derved oplever det vi laver, samt hjælper til med at gøre en forskel.

 

Ingen kommentarer endnu

Jeg vil gerne høre din mening eller hvis du har gode tips og tricks.

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

stemning fra vip logen