så blev sløret løftet: derfor træner jeg så meget

loppemarked: mine tips til sælgere

Jeg køber hvert andet år en stand på et loppemarked så jeg kan sælge ud af de ting jeg har liggende, jeg alligevel ikke bruger. I år har jeg virkelig gravet dybt, og jeg tror faktisk at det er halvdelen af mit tøj der ryger sig en tur, samt mange andre ting der har ligget og samlet støv for længe.
Med tiden, finder man som sælger ud af hvad der virker og hvad der ikke gør.  Her er nogle af de ting, der virker for mig: 

 

1. Hvad er det de siger:  “Failing to Prepare, is Preparing to Fail.”
Det er nemlig rigtigt! Forberedelse er yderst vigtigt. Jeg er startet allerede nu, med at forberede mig på at have en stand. Jeg har købt to pladser, så jeg har masser af rum til at sætte tingene op pænt og organiseret.
Ud over det, så pakker jeg tingene som de skal sættes op når jeg ankommer så jeg ikke skal sortere og organisere når jeg er der.  Hvorfor er det vigtigt at være organiseret? Fordi du er der for at sælge, så jo hurtigere du kommer i gang med det, jo bedre. Brug ikke tiden på at få orden i rodet.

2. Jeg sørger for at mine items er rene før jeg sælger dem. Derfor tager jeg også for en sikkerheds skyld en ren klud med og lidt vand, så jeg kan fjerne en plet eller to fra en skål, etc. skulle jeg opdage noget hen ad vejen, som jeg har overset hjemmefra.

3. Priser for mig er vigtige. For mig, er det vigtigt at priserne på mine items er synlige, så folk ikke bliver intimiderede og ikke ønsker at spørge af frygt for det er noget de mener er for dyrt og går videre. (Ja, selv på et loppemarked). Det giver i nogle tilfælde anledning til pris-prutteri og så er vi i gang :-)

4. Jeg medbringer to borde, minimum. Jeg lægger også  dug på. Hvis jeg har tøj med, skal det på stativ.  Jeg har et par skamler med, da jeg aldrig tager alene afsted, det er jo kedeligt!!

5. En vigtig detalje som måske burde ha stået øverst: Prøv at få en plads ved (en ) indgang/udgang. På den måde fanger du folk både på vej ind og på vej ud.
Alternativt, få en plads i midten, for der opholder den hårde kerne sig ofte, og det ved erfarne købere. Det er kun nybegyndere der holder sig på ydersiden indtil de bliver klogere :)

6. Husk pengekasse. Altså, tro ikke at du kan bruge de penge du får ind ved salg til byttepenge. Det er noget møg at løbe tør for byttepenge, så sørg for at tage 500 kroner med i småpenge.

7. En lille termokande eller en stor, hvis man er tørstig, med noget varmt samt en lille pose med snacks er god at tage med sig. Eventuelt også et tæppe til de stille stunder, hvis du er en lille frysepind som jeg.

8. Jeg foretrækker loppemarkeder som bliver afholdt et tørt sted. Helst ikke i en hal men i et parkeringshus. Det andet bliver for trægt og udendørs med det vejr vi har i Danmark? Glem det! Det gider jeg ikke!

9. Det siger næsten sig selv at det er bedst at sælge i starten af en måned når folk har fået penge. Omvendt, dem der elsker at SHOPPE på loppemarkeder, har det med at gå amok sidst på måneden, da det kan være nemmere at få prisen ned.

10. Jeg lader personligt folk vide at de kan spørge om noget, hvis de vil vide noget, men ellers lader jeg dem kigge i fred. Jeg bryder mig ikke om, at folk begynder at sælge noget ind til mig, når jeg ikke selv har gjort tegn til, at jeg er interesseret i et køb. Jeg kan godt lide at kigge lidt og jeg skal nok selv sige til, hvis jeg vil købe. Ingen aggressive sælgere, tak. Det er jeg heller ikke selv.

11. Brugt undertøj og bikinier kan man IKKE finde hos mig. De er altså røget i skralderen!! Jeg synes det er direkte ulækkert at sælge videre.

12. Hvis du har noget, du ikke føler er salgsværdigt, selvom det meste har sin pris, lav et stort skilt med “GRATIS” skrevet på, det skal nok tiltrække nogle potentielle kunder til butikken.

13. Tilbyd altid rabat på dine ting. Så sæt også prisen derefter.

14. Masser af plads. Sørg for, at folk kan gå side om side ved din stand, da mange tager til loppemarkeder med andre på slæb, så kan de sludre og kigge på ting samtidig.

15. Har du noget specielt du sælger, skal det også have speciel opmærksomhed. Sæt det ikke sammen med de andre mindre relevante items, men gør lidt ud af displayet.

Enjoy!  

9 kommentarer

  • Fandeme en god guide altså! Tak!

    / livetsomungmor.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Der er 15 tips til loppemarked sælgere på denne her blog post! […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne Borregård

    Tusind tak for dine gode tips.. Kender du nogle gode indendørs markeder i midt Jylland.. Rigtig god fornøjelse.. Mvh Sanne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Kira.. Tak for nogle super gode tips.. Min veninde og jeg overvejer at købe en stand på et loppemarked her henover sommeren, og så er de gode råd jo super! Har du nogle erfaringer / gode råd i forhold til gode loppemarkeder at købe stande på? :-)

    Tak for en god blog. Mvh Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det var lige hvad jeg havde brug for!! Så tak…
    – jeg skal på loppemarked med min egen stand, for første gang, om en måned. Har gjort mig nogle tanker og idéer, selvfølgelig.
    Men fandmer rart lige at få det listet op på denne måde…

    Fortsat go’ aften ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kira Eggers

      Så lidt :)! Elsker at holde loppemarked. Glæd dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

så blev sløret løftet: derfor træner jeg så meget