Hvis jeg ikke lavede det jeg laver nu, som eksempelvis blogge her og på www.chicalogic.dk, skrive for magasiner og være kendt i Danmark, ved jeg godt hvad jeg ville være. Jeg har længe tænkt på, at det kunne være et givende job at have, og hvem ved…Måske en dag.

Jeg kunne sagtens se mig selv som bedemand.

Jeg tænker, det må være et meget givende job, at kunne hjælpe pårørende til at give deres elskede, eller hvem det nu måtte være en god og mindeværdig rejse herfra.
I min bedemandsbutik skulle der så også være et kæledyrs krematorium, tror jeg. Havde I da regnet med andet?

Det må jo kræve et ret stort overblik og overskud, at tage sig af folk, der er sønderknuste. For ikke lige at nævne, selv at begynde at tude. Det ville nok være min største udfordring! Det går jo ikke, at bedemanden sidder og vræler med og tørrer næse i et stykke nærliggende kleenex, når folk hiver lommetørklædet frem. Jeg mener, hvis min bedemand havde gjort det da min mor døde, ville jeg nok stå og måbe lidt.

Måske når jeg er pensioneret fra min nuværende position, hvad det så måtte indebære, kan det være jeg skal trække mig tilbage til en lille flække og ligge folk i jorden. Sammen med deres kæledyr. Ingen smalle steder. Nu skal jeg bare tænke på et navn. Hvad ville være et godt navn til en min bedemandsbutik? Og skal jeg have kister med alverdens slags indtræk? Sådan lidt tjekket, upbeat indtræk i tidens trendy farver? Ikke pels, naturligvis! Skal mine kister være både gammeldags og minimalistiske? Måske endda futuristiske?